6. oktober 2023

Kent: “Det bliver en tæt kamp”

Kent Nielsen forventer en tæt fredagskamp mod Lyngby BK og håber derfor på mange tilskuere på JYSK park.

Det bliver en neglebidende tæt kamp, når SIF tager imod Lyngby Boldklub fredag aften.

Køb billet til kampen her!

I hvert fald ifølge SIF-chef Kent Nielsen, der har stor respekt for det formstærke udehold, der gæster Søhøjlandet.

– Vi spiller som regel tætte kampe mod Lyngby. Sådan har det været de seneste to sæsoner, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle blive anderledes denne gang. Det bliver en taktisk kamp, og vi skal finde den helt rigtige balance mellem tålmodighed og knivskarpt gennembrudsspil med få berøringer i et hidsigt tempo, siger Kent Nielsen og sætter flere ord på fredagens modstander.

– De har en særlig dynamik, som vi skal matche, og Lyngby gør rigtig mange ting rigtig godt. De er gode i presset og farlige på standarder, og så har de ikke mindst er lynskarp angriber i Andri Gudjohnsen, der har hele pakken med fart, styrke og tilstedeværelse i feltet.

– Derfor er vores bedste våben at holde Lyngby helt væk fra feltet. Det værste, vi kan gøre mod dem, er at forsvare dybt, siger Kent Nielsen, der må undvære Robin Østrøm til opgøret.

– Vi er heldigvis godt dækket ind på pladsen, selv om vi vil savne Robin. Vores valg står imellem Andreas Poulsen og hans stærke, venstre indlægsfod og så Lubambo Musonda, der virkelig har noget fart og gennembrudsstyrke.

Forhåbentlig kommer der mange mennesker på JYSK park fredag aften, og når en kamp balancerer på en knivsæg, så kan fansenes opbakning blive udslagsgivende.

– Det er en fantastisk kulisse, vi har fået skabt på JYSK park. Der er virkelig sket meget på fanscenen i Silkeborg i den tid, jeg har været her. Vores kultur på udebane er nærmest eksploderet, mens jeg synes, der er en flot stemning, når vi spiller hjemme. Det håber jeg, der også kommer mod Lyngby, siger Kent Nielsen.

Kent Nielsen har udtaget følgende trup til Lyngby-kampen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen