30. september 2020

KAMPDAG: SIF spiller i Kolding

SIF spiller i aften på udebane i Kolding. Se her, hvordan du kan følge med undervejs.

Blot tre døgn efter nederlaget i Fredericia får SIF chancen for at rejse sig. Det sker i aften, hvor Kent Nielsens mandskab igen drager ned i Trekantsområdet for denne gang at møde Kolding IF på Autocentralen Arena, som byens stadion kaldes nu.

Da det er de færreste, der har mulighed for at se kampen på stadion i Kolding på grund af corona-restriktioner, må SIF-tilhængerne ty til andre måder at følge med på.

Den måde, der kommer tættest på, er at se den på livestream. Viasat sender samtlige kampe i 1. division live via sin streamingtjeneste Viaplay. At se med kræver dels, at man downloader app’en Viaplay via sin app-udbyder – App Store eller Google Play – og dernæst tegner en abonnement, der inkluderer sportspakken. Se evt. mere her. 

Du kan før kampen følge med på nogle af SIF’s platforme. I SIF App’en offentliggør vi startopstillingen en time før kampen, og i stories på Instagram kan du se billeder og små video-optagelser fra optakten til kampen.

Umiddelbart efter kampen offentliggør vi kampreportage i SIF App’en og på vores hjemmeside, silkeborgif.com, og det er også her, du vil kunne læse reaktioner på kampen fra SIF-aktører, spillere og træner.

Endelig har mja.dk også en fin live-opdatering undervejs i kampen, hvor det også er muligt for brugerne at stille spørgsmål til mediehusets journalist, der dækker kampen. Du kan se mere på mja.dk op til kampen.

Der er kampstart kl. 19.00 i Kolding.

SIF ønsker alle en god fodboldonsdag-aften – og vil gøre alt for at krydre den med tre point til de røde.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen