26. november 2023

Kåsså, Silkeborg! Der er lokalbrag!

Vi har brug for opbakning mandag aften, når de formstærke lokalrivaler gæster Danmarks smukkeste fodboldstadion.

Tilskuerbarometeret har passeret de 6000 aktiverede billetter til lokalopgøret mod FCM.

Helt præcist er vi på 6400 tilskuere i skrivende stund, men det er slet ikke nok til en kamp mod dem fra Heden, Glyngøre, Portugal eller hvor end de er fra.

Se også: Pelle Mattsson: Håber SIF-fansene møder talstærkt op

Vi har brug for support fra hele Søhøjlandet mandag aften klokken 19.00, så hjælp os med at komme forbi de 7000 aktiverede billetter på barometeret her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg !

Det plejer at være både målrigt og underholdene, når vi tørner sammen med FCM på JYSK park. De senste to opgør i Silkeborg er endt 3-3.

SIF er stadig ligaens bedste hjemmehold, mens FCM er det mest formstærke.

Så tag en tyk jakke og SIF-halstørklædet på og kom på stadion til årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen. Vi ses!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen