19. maj 2018

JMG: Vil tilbage og hjælpe holdet

JMG: Vil tilbage og hjælpe holdet

Efter to dage i karantæne er Jens Martin Gammelby klar til den altafgørende returkamp mod FC Helsingør. En kamp hvor højrebacken ser frem til igen at kunne bidrage på banen.

Med knap 3000 spilminutter på banen i denne sæson, så var det utvivlsomt et stort tab for SIF at undvære Jens Martin Gammelby i returkampen mod Lyngby og i det første opgør i Helsingør. Nu er karantænen til højrebacken dog ovre, og dermed kan manager Peter Sørensen igen råde over den offensive back.

– Jeg vil gerne ind og hjælpe holdet til at vi kan overleve, nu er det det, det handler om. Nu har jeg siddet ude et par gange, så nu brænder jeg også for at komme ind og få fyret noget krudt af. Det er ikke nok at gøre det på træningsbanen, jeg vil også gerne inde og bidrage i kampene, fortæller Gammelby, som nervøst måtte kigge med udefra, da SIF i torsdags spillede 1-1 i Helsingør.

– Det var nervepirrende. Vi får selvfølgelig en rigtig skidt start på kampen. Og så kommer vi bedre med, og så ved jeg godt, at de har en chance, som de godt kan score på. Men alligevel er det os som trækker det længste strå, hvis man kan sige det i en uafgjort kamp, men vi får det udebanemål, som godt kan gavne os i sidste ende, lyder det fra Gammelby.

Med 1-1 i den første kamp kan SIF klare skærene med et 0-0 resultat på hjemmebane. Men med tanke på, at det blot en enkelt gang i denne sæson er blevet til et 0-0 resultat i SIFs kampe, så er det ikke et udgangspunkt, som SIF-holdet skal spille efter, mener højrebacken.

– Vi skal op og score mål også, og vi skal stadig holde dem fra at score. Vi har lukket for mange mål ind i det sidste halve år, og det skal vi gerne kunne gøre bedre nu. Det ville være passende, hvis vi kunne holde et clean sheet nu, hvor vi skal peake, så det ønsker jeg, fortæller Jens Martin Gammelby, som sammen med SIF-holdet går på banen 2. pinsedag til gyserkampen mod FC Helsingør.

Køb din billet med rabatkoden “sif4ever” for at få din billet til ½ pris her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen