28. september 2021

Fuld fart på billetterne – vi skal have fyldt Den Røde Tribune!

Der er tirsdag eftermiddag blevet trukket næsten 5.800 billetter til SIF-FCN – og der er næsten ingen siddepladser tilbage. Nu er ambitionen at fylde Den Røde Tribune – kom så, Silkeborg!

Det tegner mere og mere til at blive en kæmpe fest på JYSK park, når Søhøjlandets Helte på søndag klokken 14.00 tager imod FC Nordsjælland i”El Plastico”.

Jyske Bank har inviteret til gratis fodbold med et stort program op til kampen, og der er fuld fart på billetterne. Tirsdag eftermiddag kan det konstateres, at der stort set ikke er siddepladser tilbage på JYSK park, og ambitionen er derfor nu at få fyldt Den Røde Tribune bag målet. Få billetter her: https://web.jyskebank.dk/sif30

Til sidste hjemmekamp mod AGF og til udekampen i Vejle oplevede SIF-spillerne en meget flot og markant opbakning fra SIF-fansene, og det er virkelig noget, der batter og løfter hele oplevelsen både på og uden for banen. Så sørg for at få hentet billetter til kampen og mød op og skab en kæmpe fest!

Opfordringer inden kampen:
– Brug de billetter, du har trukket til kampen eller giv dem videre
– Send billetter tilbage til billet@silkeborgif.com, hvis du har trukket en eller flere for mange, som du ikke skal bruge og lad andre få glæde af dem
– Kom i rødt!
– Kom i god tid og vær med til det store optakts-arrangement
– Medbring dine billetter som print eller SMS – det går hurtigere end PDF ved indgangene. Især, hvis man har flere billetter via samme konto

 

Mød op ved Jyske Bank-pavillonen uden for JYSK park og deltag i konkurrencen om fede præmier ved at gætte kampens resultat:

  • 1 x VIP Skybox arrangement for 12 pers. til SIF vs. OB d. 24/10
  • 2 x landskampbilletter til DK vs. Færøerne d. 12/11
  • 4 x siddeplads billetter med stadionplatter til SIF vs. FCK d. 7/11
  • 2 x signerede og match-worn spillertrøjer fra El Plastico
  • 3 x 1 ture med Bil Nr. 1 Ferrari F8 Tributo til Sportscar Event på Jyllandsringen i 2022
  • 5 x 1 gavekort @ 1.000 kr. til køb af en tur på Jyllandsringen med en fed racerbil til Sportscar Event i 2022
  • 5 x 4 biografbilletter m. guf – Jyske Bank
  • 1 x signeret classic SIF-trøje med ’IDDI 9’ på ryggen og ’JYSKE BANK’ på fronten
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen