12. juli 2018

Flinta: Vi har set de hårde realiteter i øjnene

Flinta: Vi har set de hårde realiteter i øjnene

Det er et SIF-hold i fin mental forfatning, som er mødt ind efter sommerferien, fortæller anfører Dennis Flinta, som samtidig ser frem til testkampen mod Viborg FF i morgen.

Det er blot 42 dage siden, at et skæbnesvangert kvarter sendte SIF helt ned i dybet på Blue Water Arena i Esbjerg. En nedrykning blev en realitet efter en historisk lang sæson, hvor SIF-spillerne spillede 45 gældende kampe i de hjemlige turneringer. En sæson som satte sine spor i hovederne på Silkeborg IF-spillerne, som efter en sommerferie nu skal koncentrere sig om at spille i landets næstbedste række.

– Jeg synes egentlig, at folk er kommet tilbage i forholdsvis god mental forfatning. Det skete, og det kan vi ikke lave om. Jeg synes egentlig, at folk har set de hårde realiteter i øjnene, så jeg synes ikke, at der har været så meget at snakke om i forhold til, at vi er rykket ud. Der har vi mere koncentreret os om at være gode i første division, og der har vores fokus lagt, fortæller Dennis Flinta om opstarten, som indtil nu har budt på fire sejre ud af fire mulige.

Fredag gæster Viborg FF JYSK park til en træningskamp, hvor SIF-holdet for første gang i opstarten får mulighed for at teste formen af mod et andet NordicBet Liga-hold.

– Det er da spændende at se, hvordan det ligger. Nu må vi se, om vi ikke kan nappe dem også. Jeg synes, at vi ser stærke ud. Og så må vi se, om vi ikke kan fortsætte det, lyder det fra forsvarsspilleren, som har dannet duo med Simon Jakobsen i midterforsvaret i langt de fleste af kampene.

Du kan se hele interviewet med Dennis Flinta her nedenunder. Hvis du ikke har mulighed for at se kampen mod Viborg FF på JYSK park i morgen, så kan du livestreame opgøret her. Der er kampstart kl. 14.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen