21. marts 2018

Fire SIF’ere i landsholdsaktion

Fire SIF’ere i landsholdsaktion

Sammy Skytte og Ibrahim Moro er rejst ud i den store verden for at spille landskampe, mens Magnus Mattsson og Jeppe Okkels optræder i landsholdstrøje på hjemmebane.

Fire SIF-spillere optræder i den kommende uge i landsholdstrøjer. Sammy Skytte er med det danske U21-landshold i Østrig og Georgien, Ibrahim Moro er for første gang udtaget til Togo’s A-landshold og spiller to testkampe i Paris, mens Magnus Mattsson og Jeppe Okkels hjemme på JYSK park spiller EM-kvalifikation med det danske U19-landshold.

Sammy Skytte drog mandag til Wien, hvor han sammen med det danske U21-landshold spiller testkamp mod Østrig torsdag aften. Herefter går rejsen videre til Tbilisi, hvor Danmark tirsdag spiller EM-kvalifikationskamp mod Georgien.

Ibrahim Moro er rejst til Paris, hvor han mødes med Togo’s landshold og har mulighed for at få sin A-landsholdsdebut i en af de to testkampe, Togo spiller i Paris-forstaden Saint Leu la Forét. I dag spiller Togo mod Madagaskar og lørdag gælder det Elfenbenskysten.

For Magnus Mattsson og Jeppe Okkels er det kun spilletrøjen, der er ny, når de i den kommende uge spiller EM-kvalifikation med det danske U19-landshold. Firenationers-turneringen foregår på JYSK park, og de to SIF-talenter skal i aktion første gang i aften, hvor Danmark møder Bosnien. Der er kampstart kl. 19.00.

Sådan ser SIF’ernes program ud:

Sammy Skytte er med det danske U21-landshold:
Torsdag 22. marts kl. 19.30 på Wiener Neustadt Stadion i Wien: Østrig-Danmark (testkamp)
Tirsdag 27. marts kl. 17.00 på Tengiz Burjanadze Stadion i Tbilisi: Georgien-Danmark (EM-kvalifikation)

Ibrahim Moro er med Togo’s A-landshold:
Onsdag 21. marts kl. 20.00 på Stade Municipal i Saint Leu la Forét: Togo-Madagaskar (venskabskamp)
Lørdag 24. marts kl. 19.00 på Stade Municipal i Saint Leu la Forét: Togo-Elfenbenskysten (venskabskamp)

Jeppe Okkels og Magnus Mattsson er med det danske U19-landshold:
Onsdag 21. marts kl. 19.00 på JYSK park: Danmark-Bosnien (EM-kvalifikation)
Lørdag 24. marts kl. 17.00 på JYSK park: Danmark-Tyrkiet (EM-kvalifikation)
Tirsdag 27. marts kl. 14.00 på JYSK park: Danmark-Østrig (EM-kvalifikation)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen