22. august 2022

En vild uge forude

Europa League-playoff mod HJK Helsinki, lodtrækning til europæisk gruppespil og søndagsbrag mod OB, hvor 3F Superligaens førsteplads skal forsvares – der venter en vild uge for SIF.

Det er ikke så mærkeligt, at solen skinner over Silkeborg denne mandag morgen. Med en 2-0 sejr i søndagens topkamp i Farum erobrede Silkeborg IF 3F Superligaens førsteplads, og allerede kort efter slutfløjtet blev skyklapperne monteret frem mod torsdagens kæmpestore Europa League playoff-brag mod HJK Helsinki, hvor finnernes 1-0 føring skal hentes og overhales, hvis Silkeborg IF skal sikre sig adgang til Europa Leagues gruppespil – eller ”nøjes” med Conference League-gruppespil.

Europa League playoff – torsdag den 25. august klokken 18.30 på JYSK park
Silkeborg IF – HJK Helsinki

Der er i skrivende stund ca. 250 ledige billetter til den kamp efter, at der er blevet åbnet et ekstra tribuneafsnit for SIF-fans i og med, at finnerne kan nøjes med det nedre udebaneafsnit. Dermed bliver E1 rødt og hvidt – først til mølle på https://billet.silkeborgif.com/ !!! JYSK park bliver udsolgt til kampen, og vi vil opfordre alle til at komme i rødt og give den maksimalt gas i støtten til SIF-holdet.

Bemærk, at SIF-tilhængerne, der køber billet til det øvre afsnit E1 til denne kamp, skal benytte Indgang 5 i det fjerneste hjørne af Mascot Tribunen. Denne tilgås ved at gå venstre og bag om JYSK park set fra hovedindgangen, da der vil være afspærret til finske fans den anden vej rundt.

Der vil inden kampen være fanzone uden for JYSK park, hvor der kan varmes op til den første europæiske aften i Silkeborg i 21 år. Mere info følger om fanzonen.

Fredag over middag trækkes der lod til det forestående gruppespil i enten Europa League eller Conference League. Lodtrækningen foretages i Istanbul og kan følges på UEFAs hjemmeside.

Søndag gælder det så opgøret mod OB på JYSK park i søndagens store kl. 18-kamp, hvor Søhøjlandets Helte skal forsvare førstepladsen i 3F Superligaen. Også op til denne kamp vil der blive arrangeret fanzone med masser af aktiviteter uden for JYSK park – mere info følger.

3F Superligaen, 7. spillerunde, søndag den 28. august klokken 18.00 på JYSK park
Silkeborg IF – OB
Køb billet til kampen her – eller et abonnement, der sikrer dig fri adgang til Den Røde Tribune til alle hjemmekampe i 3F Superligaen og pokalturneringen for kun 69 kr/mdr for voksne og 29 kr/mdr for børn under 16.

En vild uge venter forude – vi glæder os helt vildt til det hele og håber på maksimal støtte fra lægterne i denne fantastiske tid.

 

.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen