19. august 2022

Nyt tribuneafsnit åbnet til Helsinki-kampen

Der er i øjeblikket så godt som udsolgt af alle disponible billetter til torsdagens returkamp i Europa League-kvalifikationskampen mod HJK Helsinki – men nu åbnes der et ekstra afsnit.

Første kamp torsdag aften i den finske hovedstad endte med 1-0 til HJK Helsinki, og der er således masser af spænding inden returkampen næste torsdag.

Her er en del SIF-fans allerede gået forgæves i jagten på billetter, men nu er der åbnet for en ny mulighed for at se den første europæiske kamp i Silkeborg i 21 år.

Eftersom finnerne ikke forventer et ret stort antal medrejsende fans til returkampen på JYSK park, har de givet tilladelse til, at det øvre afsnit på udebanetribunen kan udbydes til SIF-fans, hvilket frigiver ca. 550 ekstra billetter, som nu sælges først til mølle på https://billet.silkeborgif.com/

Der gøres opmærksom på, at SIF-tilhængerne, der køber billet til det øvre afsnit til denne kamp skal benytte Indgang 5 i det fjerneste hjørne af Mascot Tribunen. Denne tilgås ved at gå venstre og bag om JYSK park set fra hovedindgangen, da der vil være afspærret til finske fans den anden vej rundt.

Vi ses til europæisk aften på Danmarks smukkeste fodboldstadion!

 

 

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Conference League

Torsdag d. 06.10. kl. 18.45
Scroll til toppen

Menu