2. maj 2022

”En ekstremt seværdig kamp”

Cheftræner Kent Nielsen kunne glæde sig over en fuldt fortjent sejr i ”en ekstremt seværdig kamp”, da SIF mandag bankede AaB med 4-2 på et kogende JYSK park.

– Det blev en ekstremt seværdig og åben kamp, som var fantastisk reklame for 3F Superligaen. Vi vinder fuldt fortjent og viser, at sådan kan fodbold også spilles. Vi må sige, at vi mødte et godt hold i dag, men det gjorde AaB godt nok også – og der var teknisk spil af stor kvalitet fra begges side. Men som kampen skred frem, dominerede vi mere og mere, og det var en flot indsats hele vejen rundt. Især må jeg selvfølgelig fremhæve Lukas Engel, som var tæt på at være blændende i dag – især i første halvleg, hvor han viste et par eksempler på sit venstreben. Det er fedt, at der er andre spillere, der også stepper ind og scorer for os, sagde cheftræneren kort efter kampen og fortsatte.

– Alt i alt blev det en rigtig dejlig dag på JYSK park, hvor vi også nød godt af en helt igennem fremragende opbakning. Nu ligger vi nummer tre, men det er jo ligegyldigt at ligge nummer tre efter 28 kampe – der resterer stadig fire kampe, og selv om den her sejr var helt fantastisk, så spiller vi altså igen allerede om fire dage. Her gælder det Randers, som altid skaber problemer for os, så vi falder ikke i svime over den her sejr – men det er klart, at vi kommer til at gå ind i opgøret med masser af glæde og overskud, sluttede Kent Nielsen.

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen