17. marts 2020

EM-turnering på JYSK park er udsat

EM-turnering på JYSK park er udsat

UEFA indstillede i sidste uge al fodbold-aktivitet i fodbold-unionens regi. Det betyder også, at EM-kvalifikationsturneringen for U19-landshold på JYSK park er udsat på ubestemt tid.

Samtlige Elite Round-turneringer i UEFA-regi er udsat på ubestemt tid på grund af corona-pandamien. Det gælder også U19-turneringen, der skulle have været spillet på JYSK park 25.-31. marts. Foto: DBU.

I sidste uge besluttede UEFA at indstille al fodbold i den europæiske fodboldunions regi. Baggrunden er naturligvis corona-pandemien, der i øjeblikket lammer store dele af Kloden. Det betyder også, at Elite Round for U19-landshold, der skulle have været afviklet med Danmark, Letland, Ukraine og England som deltagere på JYSK park, er udsat på ubestemt tid.

UEFA har valgt at udsætte samtlige otte Elite Rounds for U19-landshold, ligesom de otte kvalifikationsturneringer for U17-landshold også er aflyst indtil videre. Det betyder således, at det danske U17-landshold med SIF-talentet Eskild Dall i truppen ikke kommer til Moskva sidst på måneden, hvor Danmark skulle have deltaget i Elite Round med Rusland, Serbien og Finland. UEFA har også aflyst U19- og U17-turneringerne for kvinder.

UEFA traf sin beslutning umiddelbart efter at DBU havde meddelt, at den danske union lukker ned for al fodboldaktivitet.

– Vi ønsker ikke at risikere at bære smitten videre til de svageste i samfundet og ej heller risikere noget for vores landsholdsspillere, vores fans eller for andre, der arbejder med vores landshold. Vi er i dialog med UEFA med de praktiske forhold om både ungdomsturneringerne og Herrelandsholdets kampe og forventer afklaring snarest,” siger DBU’s konstituerede direktør Kenneth Reeh til unionens hjemmeside.

UEFA afholder i dag telefon-møde med alle 55 medlemslandes formænd og direktører for at drøfte situationen, herunder afviklingen af øvrige landskampe i marts.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu