7. marts 2024

Christian Risom underskriver traineeaftale

Silkeborg IF har underskrevet en traineeaftale med klubbens U17-målmand Christian Risom.

Mens Silkeborg IF er rigtig godt besat på målmandsposten i førsteholdstruppen med Nicolai Larsen, Jacob Pryts og Aske Andresen, så er den næste generation godt på vej.

I hvert fald har U17-målmand Christian Risom fra årgang 2007 netop underskrevet en traineeaftale med Silkeborg IF til stor glæde for talentchef Peter ‘PC’ Hansen.

– Christian er en dygtig målmand, som udmærker sig med sit rolige pasningsspil. På den måde vi gerne vil bygge spillet op, er det væsentligt, at vi har dygtige pasningsspillere – og der passer Christian rigtig godt ind. Christian har taget to år på Silkeborg Efterskoles fodboldlinje, hvor han udover at blive personligt godt rustet også har flyttet sig på det fodboldmæssige. Denne fremgang, forventer vi, fortsætter i de næste år, hvor Christian udover at spille fodbold skal tage en ungdomsuddannelse i Silkeborg, siger Peter ‘PC’ Hansen.

Den unge keeper, der tidligere har spillet for Ringkøbing, er stolt over at have underskrevet en aftale med SIF.

– Jeg er glad og stolt over den anerkendelse, som denne aftale giver. Jeg er glad for min dagligdag i Silkeborg sammen med mine holdkammerater og mine trænere. Drømmen er selvfølgelig at tage skridtet op til 3F Superligaen, og det vil jeg arbejde hårdt for at opnå, siger Christian Risom.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 10.11. kl. 14.00
Scroll til toppen