26. september 2022

Calisir og Thordarsson i nationaltjeneste

Både André Calisir og Stefán Teitur Thórdarson startede inde i weekendens A-landskampe for henholdsvis Armenien og Island. Også Sebastian Jørgensen fik spilletid på U21-landsholdet.

André Calisir spillede sin 22. A-landskamp, da Armenien i weekenden tabte med 5-0 mod et stærkt ukrainsk landshold trods hjemmefordel i Yerevan.

Armenien har hentet 3 point i 5 kampe i Nations League gruppe B og spiller tirsdag aften i Dublin mod Irland. Med en sejr her kan armenerne overhale irerne i puljen.

Også Stefán Teitur Thórdarson startede inde, da Island spillede testkamp mod Venezuela. Han fik 58 minutter på banen i kampen, som Island vandt med 1-0. Næste opgave er ligeledes tirsdag aften, hvor Stefán Teitur Thórdarson har mulighed for at opnå sin 14. A-landskamp i Nations League-opgøret i Albanien.

Endeligt blev Sebastian Jørgensen skiftet ind til sin fjerde U21-landskamp i det 68. minut, da det danske U21-landshold mødte Kroatien på udebane i den første af to EM-playoffkampe – kroaterne vandt med 2-1 inden returkampen i Vejle tirsdag aften. Den kamp spilles klokken 18.00 og kan ses på TV2 SPORT X.

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen