26. november 2024

Billetbarometer: Allerede 6.200 solgte billetter mod AGF

Vi går efter sæsonrekorden på JYSK park, når vi inviterer til årets sidste 3F Superligakamp mod AGF.

Der er rigtig god fart på billetsalget til AGF-kampen søndag aften, når vi lukker 3F Superliga-sæsonen ned med et brag mod sæsonens pokalsølvvindere fra Aarhus.

Tirsdag eftermiddag er vi allerede på godt 6.200 aktiverede billetter til lokalopgøret, så det tyder godt i forhold til sæsonrekorden på JYSK park mod FCM, hvor vi havde 8.900 billetter i omløb.

Derfor bringer vi igen billetbarometeret i spil i bestræbelserne på at slå sæsonrekorden i årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen.

Også fordi SIF, Herm. Rasmussen A/S og Trivela Group samlet donerer 15. kr. pr. fremmødt tilskuer til AGF-kampen. Så hvis alle 6.200 dukker op søndag, doneres der 93.000 kr. til julehjælpen i Silkeborg.

Men vi har plads til mange flere tilskuere. så hjælp os med at banke barometeret helt i vejret hen over de næste dage, hvor vi vil holde jer opdateret om billetsalget!

KØB BILLET HER: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Lad os rykke sammen på JYSK park og tage endnu en meriterende sejr over De Hviie.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen