8. november 2019

Alves må melde fra til U21-landsholdet

Alves må melde fra til U21-landsholdet

SIF-forsvareren Frederik Alves Ibsen må sidde over mod AC Horsens lørdag og har også måtte melde fra til U21-landsholdet på grund af en skade.

SIF’s centralforsvarer Frederik Alves Ibsen har i dag meldt fra til det danske U21-landshold. Han blev ellers for en uge siden udtaget til kampene mod Ukraine og Malta 15. og 19. november, men er på grund af en skade blevet tvunget til at melde fra.

Frederik Alves Ibsen har kæmpet for at blive klar først til kampen mod Brøndby på JYSK park og siden til morgendagens kamp mod AC Horsens på CASA Arena. Han har dog til begge kampe måttet melde fra, og det har også tvunget ham til at melde afbud til U21-landstræner Albert Capellas.

SIF er dog stadig repræsenteret på U21-landsholdet, hvortil Mads Emil Madsen også er udtaget. Når lørdagens kamp i 3F Superligaen er færdigspillet drager Mads Emil Madsen mandag til København for at mødes med den øvrige trup. Onsdag rejser U21-landsholdet til Lviv i Ukraine for at spille kvalifikationskamp fredag kl. 18.30. Herefter returnerer holdet til Danmark og spiller mod Malta i Aalborg tirsdag 19. november kl. 18.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen