Næste kamp for SIF venter i Sønderjylland. Få de vigtigste informationer om kampen her.

Kampen & historik
SIF skal følge op på den seneste udebanekamp, hvor Søhøjlandets Drenge rejste fra Lyngby med 4-0-sejr og tre point.
Søndagens modstander fra Sønderjyske Fodbold er placeret i bunden af Superliga-tabellen men én sejr i sæsonen, der blev sikret i sønderjydernes seneste hjemmekamp. Her slog Sønderjyske nemlig Randers FC med 4-2.
Både SIF og Sønderjyske har oplevet store skift i sommerpausen, hvor begge klubber har fået nye cheftrænere efter at have haft den samme mand i spidsen gennem længere tid. Status for SIF-cheftræner Morten Dahm Kjærgaard er foreløbigt 11 point og en syvendeplads, og samtidig har holdet ikke tabt siden udebaneturen til Brøndby Stadion i slutningen af august.
I de seneste to møder med Sønderjyske har Haderslev-klubben trukket sig sejrrigt ud af opgøret, men det ændres forhåbentligt på søndag. Kampstart er kk. 14:00.
Bustur
SIFosis står for bustur til Haderselv. Der er stadig billetter tilbage, som du kan finde HER.
Snart venter der også en vigtig kamp i Odense, hvor SIFosis også arrangerer bustur. Tag med og støt drengene.
Vi er Søhøjlandet!
Tilskuerinfo
Adressen er:
Sydbank Park
Stadionvej 7
6100 Haderslev
Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 12:30.
Udebaneafsnittet er beliggende på den sydlige endetribune – Midt Leasing Tribunen – og vi bruger indgang D, der kan findes i det ene hjørne.
Der er indgang til udebaneafsnittet fra Gymnasiestien.
Billetsalg
OBS! Vi opfordrer til at købe kampbilletten i god tid!
Ved du, at du skal afsted, så køb din kampbillet med det samme. Det skaber bedre forudsætninger for både Sønderjyske og SIF.
Billet til udebaneafsnittet købes via Sønderjyskes billetportalt. Afsnittet består af ståpladser og er placeret på den ene endetribune. Prisen på en billet er 130 kroner, mens den varierer for børn efter alder.
Voksen 130 kr.
0-6 år 20 kr.
7-17 år 75 kr.
Har du ikke allerede gjort det, så kan din kampbillet købes lige her.
Ankomst i bil
Der er ikke langt fra E45 til Sydbank Park i Haderslev, hvor Sønderjyske har hjemmebane. Kommer man i bil, så anbefaler hjemmeholdet, at man benytter følgende rute i bil:
Frakørsel 66, Christiansfeld – Forbindelsesvejen – Hovedvej 170 – Christiansfeldvej – Gymnasiestien fra øst.
Indgangen til udebaneafsnittet ligger på Gymnasiestien.
Der er mulighed for at parkere ved Haderslev Katedralskole, der ligger på Gymnasiestien og i kort gåafstand til udebaneafsnittet. Alternativt er der parkeringspladser på Stadionvej nordøst for Sydbank Park.
Se kortet herunder eller læs mere på Sønderjyske hjemmeside her:
TV
Tager man ikke turen til Haderslev søndag, så kan opgøret følges på TV2 Sport X.








