Der var mange spændende takter i sæsonens første testkamp mod FC Fredericia, der dog endte med et nederlag på 1-2 i en varm affære.

Der blev testet lidt af hvert i sommerens første testkamp, da FC Fredericia lørdag formiddag gæstede JYSK park.
Noget fungerede, noget skal der arbejdes videre på men alt i alt blev det et spændende førstehåndsindtryk i den nye sæson, selv om det endte med et nederlag på 1-2 til FC Fredericia.
Morten Dahm Kjærgaard vekslede lidt frem og tilbage mellem formationer i en kamp, hvor tempoet aftog i takt med antallet af udskiftninger og særligt cifrenes stigen på temperaturmåleren.
På grund af varmen var der indlagt to pauser, således at kampen blev afviklet over 3×30 minutter.
Første omgang blev en chancefattig affære med SIF mest på bolden, mens hvor Aske Andresen samtidig måtte levere et par flotte redninger.
Efter 35 minutter bragte Jens Martin Gammelby SIF i front efter et-to-spil med Rami Al Hajj. Elegant afslutning af Gammelby, der leverede en opløftende og dynamisk indsats på sin nye position som wingback.
FC Fredericia fik dog spillet sig tilbage i kampen, og efter 50 minutter på et meget smukt langskud af den tidligere SIF’er Andreas Pyndt.
SIF sluttede kampen dårligt, og det var fortjent, at Elias Hansborg scorede sejrsmålet kort inde i tredje akt. Afslutningen sad i det korte hjørne uden chance for Bastian Holm.
Andreas Poulsen og Kristian Bloch havde muligheden for at udligne i slutminutterne, men det blev ved de 1-2 i en kamp, hvor mange spillere fik minutter i benene, og hvor der virkelig blev prøvet mange spændende ting af.
Sådan startede SIF (3–4–3): Aske Andresen, Alexander Priesborg Madsen, Robin Østrøm, William Møller, Jens Martin Gammelby, Mads Larsen, Julius Lorents, Villads Westh, Rami Al Hajj, Oliver Ross, Kristian Bloch
SIF’s opstilling efter 60 minutter: (3–4–3): Bastian Holm, Melker Jonsson, Pedro Ganchas, Andreas Poulsen, David Stojanovic, Sofus Berger, Mads Larsen, Victor Dahl, Kevin Kofi Bakke Møller, Oliver Ross, Kristian Bloch








