28. april 2026

SIF away: Turen går til Fyn

Fyn er fin, og det bliver søndagens udebanetur sikkert også, når vi skal fortsætte den gode form i kvalifikationsspillet og kravle endnu længere væk fra stregen.

Kampen & historik

Af hjertet tak for en helt igennem skøn fejring af Silkeborg Idrætsforenings 109 års fødselsdag. En dag, hvor vi tydeligt kunne mærke sammenholdet i Søhøjlandet og kærligheden til vores hjerteklub!

Netop sammenholdet og kærligheden er altid i højsædet på vores udebaneture. På den seneste tur til Vejle var stemningen helt i top og i den grad med til, at vi kunne tage tre point med hjem i busserne.

Det blev flot fulgt op med en fødselsdagssejr på JYSK park, og vi har nu, efter et meget flot kvalifikationsspil med et pointsnit på 2,0, spillet os til et rigtig godt udgangspunkt inden sæsonens tre sidste og afgørende kampe.

Vi skal have så mange som muligt med til Odense, så vi igen kan give spillerne den ekstra energi og gnist, der kan gøre hele forskellen.

Kom med og mærk sammenholdet.

Kom med og del din kærlighed med ligesindede fra Søhøjlandet.

Kom med og hjælp holdet til sejr.

Kom så SIF!

Siden opdateres løbende.

Bustur

Der er godt gang i salget af de to fanbusser, så skynd dig, hvis du skal være en del af den gode stemning i bussen. SIFosis-bussen kører fra JYSK park kl. 11.00 med opsamling i Salten kl. 11.25 og Brædstrup kl. 11.35. Der kan som altid købes drikkevarer til gode priser i bussen. Book din billet lige her.

Billetsalg

Du kan købe billet online her.

Det er også muligt at købe billet på dagen. Ved indgangen til udebaneafsnittet er der placeret en QR-kode, som kan scannes, hvorefter du føres direkte ind på billetsiden.

Det er også muligt at købe billet i dørsalg. Salget sker via MobilePay ved indgangen eller fra billetvognen på Richard Møller Nielsens Plads. OBS! Dette er et sted, hvor hjemmeholdets fans færdes. Vi anbefaler, at du køber din billet online, da billetter købt i billetvognen tillægges 25 kr. pr. billet.

Voksen              150 kr.

Ung u. 25 år     125 kr.

Barn u. 14 år    100 kr.

Ankomst i bil

Det anbefales at parkere på Møllemarksvej samt de tilstødende gader nordvest for Nature Energi Park. Her findes også et par mindre parkeringspladser på vejen blandt andet ved Thorvald Ellegaard Arena.

Tilskuerinfo
Adressen er:

Højstrupvej 7B

5200 Odense

Dørene åbner en time før kampstart kl. 13:00

Udebaneafsnittet er beliggende på det nordlige hjørne af Nature Energi Park på Sparekassen Danmark Tribunen, og vi bruger indgang D1.

TV

Er du forhindret i at tage turen til Odense, kan kampen ses på TV3 SPORT.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag 03.05. kl. 14.00
Scroll til toppen