26. april 2026

Endnu en vital sejr til SIF

Silkeborg IF er igen over stregen efter en vigtig og hårdt tilkæmpet sejr over Randers FC.

Silkeborg IF fik den bedst tænkelige fødselsdagsgave på sin 109-årsdag, da Randers FC blev slået med 2-0 på en smuk solskinsdag på JYSK park.

Det holdt dog hårdt undervejs, hvor det var op og ned for SIF.

Efter en håndfuld minutter måtte Andreas Poulsen lade sig udskifte med en skade, hvilket er en stor bet. Men ganske symptomatisk for denne dag, så bragede indskiftede Simon Stüker bolden i kassen på sin første boldberøring i kampen. Eller rettere, han bragede bolden mod mål, hvor Alexander Simmelhack rettede den af.

Vi må se, hvem der får målet på sigt… Det vigtige var, at det gav SIF en drømmeåbning på kampen.

Herfra pressede Randers FC gevaldigt på, og Nicolai Larsen måtte trække et par store redninger ud af ærmet for at holde føringen på røde fødder.

SIF fik taget noget af trykket væk efter pausen ved et par vellykkede indskiftninger af cheftræneren, og i det sidste minut dukkede en anden fødselar, Julius Lorents, op og afgjorde sagerne med sin scoring til 2-0.

SIF er med dagens resultater igen over stregen i 3F Superligaen – nu handler det om at blive der!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen