U17 er klar til pokalsemifinalen efter en sejr over Lyseng på mål af Sebastian Fæster, Kristian Bloch og Pelle Hindby.

Lyseng – SIF U17: 1-3 (0-1)
Mål: Sebastian Fæster, Kristian Bloch, Pelle Hindby
U17 spillede sig i pokalsemifinalen med en sejr ude over Lyseng.
Det blev en lidt besværlig omgang mod et lavtstående Lyseng-hold, der fik lov at spille til grænsen og forsøgte med meget aggressivitet i duellerne. Vi sled lidt med løsningerne, men begyndte at finde vej med gennembrud på siderne og lidt tidligere dybdebolde. Sebastian Fæster scorede til 1-0 efter et godt indlæg fra Pelle Hindby.
30 sek. efter pausen udbyggede Kristian Bloch efter samme opskrift, da Pelle Hindby slog et godt indlæg mod bageste område. Lyseng reducerede på et straffespark, men Pelle Hindby lukkede kampen til 3-1 på en god afslutning efter godt forarbejde af Lucas Borg og Frederik Ibsen.
Vi var i rimelig kontrol og gav ikke meget væk. Alt var ikke godt med bolden, men vi håndterede et bøvlet opgør fint og vandt fortjent.
Skrevet af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner







