29. september 2025

U19 missede sejren over FCK til sidst

U19 var få minutter fra sejren over FCK, men en scoring fem minutter før tid gav københavnerne uafgjort og sejr i straffe. Læs mere om weekendens U-kampe her.

SIF U19 vs FCK 1-1 (nederlag på straffe)

Målscorer: William Møller

Vi kom ikke særlig godt ud til kampen, og FCK satte sig på spillet fra dommerens første fløjt. Vi arbejdede os dog hurtigt ind i kampen og ser vi bort fra de første 10 min, så blev det en meget lige 1. Halvleg, hvor vi kommer foran 1-0 efter ca. 40 min på et mål af William Møller.

2.Halvleg løftede vi vores spillemæssige niveau og havde flere gode lange angreb, som også udmøntede sig i en del halve muligheder, dog manglede vi den sidste skarphed foran målet, og den skarphed og kynisme manglede vi også da stadionuret havde rundet 85 min, hvor FCK udlignede på et indlæg, hvor vi missede nogle markeringer.

Overordnet set leverer drengene en stærk indsats og set over hele kampen, så skal vi vinde. Vi er utrolig stærke defensivt, men mangler lidt i det offensive. For at tage det næste skridt skal vi blive endnu mere kyniske, så vi kan få lukket sådanne kampe.

Drengene fortjener ros og et klap på skulderen.

Skrevet af transitionstræner Thomas Røll

SIF U17 – FCK 0-2

U15 vs. FCK – 1-2 (1-1)

Mål: Anders Ngimbi

Det blev til en målfattig affære, hvis man ser på vores tidligere kampe i denne sæson. Desværre blev det endnu et smalt nederlag, hvor præstationen igen var til mere end 0 point. Vi spillede en flot første halvleg, hvor vi satte mange gode angreb sammen. I anden halvleg blev det lidt mere på det direkte spil. Men vi skabte flere chancer end blot til en enkelt scoring, men vi manglede den sidste skarphed.

Vi justerede kort inde i kampen vores pres, og det løste drengene rigtig flot. Det gav også vores scoring til 1-1. Vi havde et godt fremadrettet udtryk i vores pres, og stressede ofte FCK til at lave fejl.

Vi dummede os desværre på et hjørnespark i første halvleg, og begik et klodset straffe i anden halvleg, hvilket endte i to FCK scoringer.

Skrevet af U15-cheftræner Lasse Merring-Mikkelsen

SIF U14 – AAFA: 3-2 (2-0)

Mål: 3 x Simon

Vi spillede en ganske fin 1. halvleg, hvor vi fik sat noget godt spil sammen og kommer fint i længderetning. Vi formåede at spille godt forbi og over deres 1. pres, som gjorde at vi kunne have bolden oppe på deres banehalvdel.

Derudover fik vi sat noget rigtig godt pres ind, hvor kommunikationen og signalerne var gode.

Men hvad der har godt i 1. halvleg, var så lige skidt i 2. halvleg. Vi stressede med bolden og havde ikke den bevægelse uden bolden, som der skulle til for at spille os forbi deres duelspil.

De scorede i 3 min. overtid til 2-2 på et hjørnespark, hvor vi så i det 75 min. fik et tvivlsomt straffespark, som Simon scorede sikkert på.

Skrevet af Nick Hansen

U13 – FCM 1-3 (0-0)

Liam Holst

Vi ramte et flot niveau på de fleste parametre – især på bolden med mange gode passager, hvor Herning ikke kan få fat i den  og ikke mindst presset.

Der har netop været fokus på igen at ku holde bedre, specielt mod hold, som spiller til og yder hård modstand. Det må man sige drengene gjorde flot i dag og sku første halvleg ha haft en vinder, sku det ha været os.

De første 10 af anden halvleg ligner de første 30 og vi mangler kun at spille chancerne større eller score. Forsvarer også flot det der kommer med en dygtig sidste skanse og centralt forsvar på på især omstillingerne, der gav os udfordringer. De scorer desværre tre mål på få min derefter på uopmærksomhed efter indlæg og returbold, inden vi kommer ovenpå igen og slutter fint af.

Meget tæt på 60 gode minutter og fin udvikling drengene er inde i. Nu skal det flotte arbejde bare gøres færdigt, så vi kan komme på tavlen igen næste gang hjemme mod Randers.

Skrevet af U13-cheftræner Peter Nielsen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.10. kl. 16.00
Scroll til toppen