
Søndag gælder det igen 3F Superliga i et tæt kampprogram. Her skal vi den korte tur til Viborg. Få al info om lokalopgøret på udebane her.
Kampen & Historik
Første sejr i 3F Superligaen er i hus, og den skal følges op med endnu en stærk præstation mod de midtjyske naboer fra Viborg FF, når der fløjtes til kamp på Energi Viborg Arena søndag kl. 16:00.
Den positive opbakning på tribunen skal fortsætte sammen med de gode takter inden for kridtstregerne. Det står vi sammen om! Tag med til Viborg og støt holdet til endnu en vigtig sejr.
VI ER SØHØJLANDET!
Siden opdateres løbende.
Bustur
Vil du gøre det nemt for dig selv, så tag bussen sammen med medfans og bliv kørt lige til døren.
Sifosis bussen kører fra JYSK park kl. 14:15 og der er stadigvæk ledige pladser. Billetterne koster kun 150 kr. og er inkl. kampbillet til de første 40 medlemmer. Du kan købe din plads i bussen lige her.
Billetsalg
OBS! Vi opfordrer til at købe kampbilletten i god tid!
Ved du, at du skal afsted, så køb din kampbillet med det samme. Det hjælper både Viborg FF med korrekt bemanding af afsnittet og SIF med muligheden for at markedsføre et flot fremmøde på turen.
Barn (u. 16 år) 125 kr.
Barn m. Williemenu 130 kr.
Voksen 175 kr.
Voksen m. stadionmenu 210 kr.
Pensionist 110 kr.
Studerende 95 kr.
Billetsalget til kampen er åbent, så køb din billet allerede nu!
Ankomst i bil
Med en ganske overskuelig køretur fra Søhøjlandet kan du nå frem til søndagens destination Energi Viborg Arena på kort tid.
Kommer du i bil anbefaler vi at parkere ved Feltbanen, hvor der er masser af plads og kort gåafstand til udebaneafsnittet. Gå den korte tur på knap 500 meter fra Feltbanen men HUSK at gå ad Prinsens Allé og ned langs Tingvej, hvor udebaneafsnittet ligger på din højre hånd.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Energi Viborg Arena
Stadion Allé
8800 Viborg
Dørene åbner 75 minutter før kampstart kl. 14:45.
Udebaneafsnittet er beliggende på det nordøstlige hjørne på Nordtribunen – afsnit F hvor vi benytter indgang 3.
På udebaneafsnittet er både ståpladser samt unummererede siddepladser der fyldes op efter først til mølle-princippet.
TV
Er du forhindret i at tage turen til Viborg kan kampen ses på TV2 SPORT X