19. april 2022

Lynfarlige ud af ingenting

Cheftræner Kent Nielsen kunne med stor glæde konstatere, at hans hold nu har vundet tre kampe i træk – denne gang endda på en halvdårlig dag for SIFerne.

– Der var kæmpe forskel på de to halvlege, og selv om det var i første halvleg, at vi scorede vores mål, så var vi noget bedre i anden. Her blev vi markant bedre med bolden efter en første halvleg, hvor vi havde nogle problemer, men vi må også give kredit til Randers, som igen i dag gjorde det vanskeligt for os. Jeg vil rose dem for at teste os i defensiven og samtidig lukke godt ned for vores spil især i første halvleg. Deres presspil generede os, men vi kom meget bedre ud til anden halvleg og fik også tilpasset nogle ting både fremad og defensivt, lød det fra cheftræneren lige efter kampen.

– Nogle gange kommer pausen som en gave, og det gjorde den for os i dag. Og lige som Randers var bedst i første halvleg, så synes jeg også, at vi var bedst i anden. Her fik vi mere af den balance og kontrol, som vi savnede i første. Og alligevel kom vores to mål efter samme opskrift i en periode, hvor vi ellers ikke var ret gode, og det viser også bare, at selv på halvdårlige dage kan gode hold vinde fodboldkampe. Vi blev lynfarlige ud af ingenting, og det er lidt en ny måde for os at vinde på, lige som det også var mod FCK i torsdags. Sådan kan man også vinde, og det smager nu altså også godt, sluttede Kent Nielsen.

 

 

.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen