23. maj 2021

U19 led klart nederlag i Aalborg

SIF’s U19-hold måtte indkassere et nederlag på 0-4 lørdag mod AaB i Aalborg. 

SIF måtte se sig slået klart i Aalborg lørdag eftermiddag, hvor AaB vandt 4-0.

Midt i 1. halvleg faldt de to første mål på store fejl fra SIF’s side, og det tredje kort før pausen på et saksespark efter hjørnespark.

– Det var en halvleg, hvor vi fandt ok spil, men var alt for nemme at skabe chancer imod, konstaterer U19-træner Jesper Mikkelsen.

2. halvleg blev indledt skidt fra SIF’s side, og AaB kunne have udbygget føringen. Det blev dog bedre i de sidste 30 minutter, og SIF’erne begyndte at ligne det hold, de bør være. Spillet på AaB’s banehalvdel blev fastholdt, og SIF kom til mange indlæg, særligt i højre side. Det burde være blevet til en reducering, men i stedet scorede AaB til 4-0 på kampens sidste berøring efter endnu en fejl fra SIF’s side.

– Sejren kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, og jeg er stærkt utilfreds med, at vi først spillede til i den sidste halve time, siger Jesper Mikkelsen.

Næste opgave for U19-holdet er på lørdag mod OB på JYSK park. Der er kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U19 Liga, 25. runde, lørdag 22. maj kl. 13.00 på AaB’s anlæg:
AaB – Silkeborg IF 4-0 (3-0)
Mål: 1-0 Oliver Ross (27.), 2-0 Oliver Børsting (29.), 3-0 Vladimir Prijovic (44.), 4-0 Oliver Alexander Henriksen (93.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalfinalen

torsdag d. 09.05. kl. 17.00
Scroll til toppen