9. oktober 2020

Lind med i dansk sejr på U19-landsholdet

Det danske U19-landshold vandt torsdag en testkamp mod Polen med 3-1. SIF-angriber Alexander Lind blev skiftet ind i 2. halvleg.

SIF-angriber Alexander Lind fik de sidste 20 minutter på banen, da det danske U19-landshold torsdag eftermiddag vandt 3-1 over Polen i en venskabskamp i Kolobrzeg.

Kampen blev afgjort på en god dansk 1. halvleg, hvor U19-drengene kom foran 3-0. Allerede efter et par minutter kom Danmark i front efter en fejl af den polske målmand. Mads Kristian Hansen fra FC Midtjylland bankede bolden i nettet til tidlig dansk føring.

Det blev 2-0 efter 20 minutter, da FC Nordsjællands Tochi Chukwuani stod umarkeret i det lille felt foran Polens mål, da han modtog bolden og derpå sendte den i nettet. Kort før pausen blev det 3-0 ved Mathias Kvistgaarden fra Brøndby.

Polen reducerede med et kvarter igen, men danskerne, incl. Alexander Lind, kunne relativt roligt køre sejren i land. Lind havde nogle fine aktioner i den danske offensiv, og efter kampen afviklede de to hold en straffesparkskonkurrence for at øve den del af spillet. Her afgjorde SIF-angriberen konkurrencen til Danmarks fordel med den afgørende scoring.

Oprindeligt var Anders Dahl fra SIF også udtaget til U19-landsholdet, men måtte melde afbud med en mindre skade.

U19-landsholdet spiller en ny kamp mod Polen på mandag kl. 13 i Swinoujscie. Derefter vender Lind hjem til Søholt og deltager i forberedelserne til udekampen mod Hvidovre på næste fredag.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalfinalen

torsdag d. 09.05. kl. 17.00
Scroll til toppen