5. oktober 2020

U15: Spil-dominans rakte ikke til sejren

SIF havde mest spil og flest chancer, men måtte alligevel se sig slået 4-3 ude mod SønderjyskE. 

Selv om SIF’s U15-drenge dominerede i det meste af lørdagens kamp mod SønderjyskE, blev det til et nederlag på 4-3, selv om drengene i 2. halvleg kom foran 3-2.

– Det ærgrer mig, at vi trods stort spil- og chanceovertag ikke kunne få et resultat med hjem, men vi mangler noget iver og vilje til at stå imod på standardsituationer, for udtrykket i åbent spil var godkendt, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

SIF kom bagud 0-2 efter situationer, hvor bolden ikke blev effektivt afvist i feltet. Herfra havde SIF spillet, men havde på en svær bane og med meget vind i ryggen udfordringer med at spille sig igennem. Lasse Abildgaard reducerede kort før pausen til 2-1 direkte på frispark.

I 2. halvleg spillede SIF med et rigtigt godt udtryk og fik flyttet bolden kvikkere. Bertram Binggeli udlignede efter en dybdebold, og Gustav Smith Balle scorede til 3-2 efter et fladt hjørnespark.

– Desværre formåede vi ikke at holde føringen, da vi indkasserede på en standard og et indlæg, der sejlede ind, siger Peter Ager Kristensen.

Næste opgave for U15-holdet er på lørdag, hvor Lyngby kommer på besøg på Søholt med kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U15 Ligaen, 5. runde, lørdag 3. oktober kl. 12.30 på Haderslev Kunstgræsbane:
SønderjyskE – Silkeborg IF: 4-3 (2-1)
Mål: 1-0 Simon Maass (9.), 2-0 Asghar Ibrahimi (38.), 2-1 Lasse Abildgaard (51.), 2-2 Bertram Binggeli (55.), 2-3 Gustav Smith Balle (61.), 3-3 Asghar Ibrahimi (66.), 4-3 Refik Avdic (79.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen