24. august 2020

U17: Tredje sejr på stribe

U17: Tredje sejr på stribe

SIF¨’s U17-drenge vandt lørdag 2-1 over Vejle på JYSK park på et sent mål af Asbjørn Bøndergaard.

SIF topper U17 Ligaen efter den tredje sejr på stribe i lige så mange kampe. Lørdag blev det 2-1 på JYSK park i en kamp, hvor SIF måtte kæmpe med tingene i den første halvdel af kampen, men kom godt igen efter pausen og scorede sejrsmålet i overtiden ved Asbjørn Bøndergaard, der dermed er oppe på syv scoringer i tre kampe.

– Det var fuldt fortjent, at Asbjørn Bøndergaard til slut kunne score til 2-1 på oplæg fra Noah Sonne Kargo. Jeg synes, at vores defensiv var fornuftig, og drengene skal have stor ros for at komme stærkt tilbage efter en svær 1. halvleg . Det er flot at vi nu har vundet tre kampe og leveret gode præstationer, siger U17-træner Nicklas Røjkjær.

I 1. Halvleg spillede SIF på et for lavt niveau, sjuskede i boldomgangen og spillede generelt for langsomt og idéforladt.

– Jeg savnede energi i holdet, siger Røjkjær.

På den baggrund var det fortjent, at Vejle fik scoret efter en af mange standardsituationer og kunne gå til pause foran 1-0.

SIF’erne fik dog ændret udtrykket i 2. halvleg og pressede Vejle helt i bund det meste af tiden.  Udligningen faldt 10 min inde i halvegen, og SIF fortsatte dominansen. Alt foregik på Vejles halvdel og SIF havde mange tilnærmelser til en føring, men den sidste kvalitet i den afgørende dribling og aflevering manglede.

– Vi kunne med lidt mere snilde have spillet chancerne endnu større. Vi kan meget individuelt, men vi skal huske at bruge hinanden, lyder det fra U17 træneren.

U17-drengene går nu på en mindre pause. Næste opgave er lørdag 12. september kl. 15.30 på udebane mod FC Nordsjælland.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 3. runde, lørdag 22. august kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – Vejle Boldklub 2-1 (0-1)
Mål: 0-1 Theis Eskildsen (16.), 1-1 Magnus Max (56.), 2-1 Asbjørn Bøndergaard (91.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalfinalen

torsdag d. 09.05. kl. 17.00
Scroll til toppen