26. juli 2019

U17: Lærerig træningslejr med to nederlag

U17: Lærerig træningslejr med to nederlag

SIF’s U17-drenge har været på træningslejr i Løgumkloster i denne uge, hvor de spillede to testkampe mod Holstein Kiel og Esbjerg fB.

SIF’s U17-hold har (sammen med U19-holdet) været i træningslejr i Løgumkloster i denne uge, hvor Casper Røjkjærs mandskab bl.a. har spillet to træningskampe, der endte med nederlag, 4-6 tli Holstein-Kiel på træningslejrens første dag og 1-5 til Esbjerg på sidste dag.

– Vi har på turen haft en del fokus på det mentale aspekt, hvor vi øver os i at spille med den rette udstråling og hjælpe hinanden med at vise de rette værdier både på og uden for banen. Det er vi blevet bedre til, og træningskulturen er på rette vej, siger U17-træner Casper Røjkjær og fortsætter:

– Mange spillere har skullet stå på tæer for at vænne sig til det højere tempo i U17 fodbold. Det skal vi hjem og øve os endnu mere i. Men generelt en udbytterig tur, konkluderer Røjkjær der ud over de to kampe har haft sine spillere igennem masser af træning to gange dagligt.

I den første kamp søndag mod Holstein-Kiel, der blev afviklet over 4 halvlege á 25 minutter, blev der vist udemærket spil, men lidt for lidt gejst og gnist.

– Vi spillede en første del af kampen, hvor vi var ok i possession-delen, men var meget sårbare overfor omstillinger imod. Vi kunne ikke matche tyskernes fart og spillede kampen igennem en smule hektisk med bolden, hvilket måske er meget naturligt efter en ferie.

Som kampen skred frem blev SIF-drengene bedre og vandt de sidste 50 minutter med 4-3.

– Dér var der flere positive momenter i vores afslutningsspil, og drengene spillede med en større vilje og et større overskud til at hjælpe side manden, siger Casper Røjkjær.

På træningslejrens sidste dag var Esbjerg modstanderen.

Det blev en kamp med vidt forskellige halvlege. Opgøret blev afviklet over 3 gange 30 minutter.

– Vi kom tidligt foran på en omstilling, hvor (Magnus) Bøttker flot fandt Asbjørn (Bøndregaard), der afsluttede sikkert. Desværre holdt føringen ikke særligt længe, da EfB udlignede på en standardsituation, fortæller Casper Røjkjær.

SIF var lidt presset og havde svært ved at løse spillet fra stopper til retvendte spillere centralt i banen.

– Jeg synes dog, at vi havde modet til at spille men var ikke helt dygtige nok teknisk eller positionelt til at modstå EfB’s høje pres. Derfor blev vi lidt ligesom mod Kiel trykket på de fysiske parametre, siger U17-træneren.

Til slut i kampen gik gasen ud af ballonen for SIF-drengene, der i den fase af kampen ikke var dygtige nok til at spille med.

Kampene i tal:
Træningskamp, Løgumkloster, 4 halvlege á 25 minutter:
Silkeborg IF – Holstein Kiel 4-6 (0-3)
Mål for SIF: Asbjørn Bøndergaard (2), Jeppe Kilden-Grøn, Wiggo Nygaard Pedersen.

Træningskamp, Løgumkloster, 3 halvlege á 30 minutter:
Silkeborg IF – Esbjerg fB 1-5 (3*30 minutter)
Mål for SIF: Asbjørn Bøndergaard.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen