25. oktober 2023

1000 til Viborg!

Vores blomstrende away-kultur skal fortsætte i det midtjyske lokalopgør mod Viborg FF, hvor vi sigter efter 1000 SIF’ere på lægterne.

SIF har oplevet en enestående og støt stigende opbakning på udebane denne sæson, og vi håber, tendensen fortsætter til lokalbraget på udebane mod Viborg FF søndag d. 5. november med kampstart k. 14.00.

Til kampen arbejdes der intensivt på at sikre en forrygende opbakning til Søhøjlandets Helte – en opbakning og en stemning, som holdet virkelig fortjener.

Vi håber at se mange SIF’ere i rødt til kampen – nærmere betegnet sigter vi efter at være 1000 SIF-fans på tribunen i Viborg!

I et stort samarbejde mellem SIFosis, Stoltheden og Silkeborg IF arrangeres der fælles busser og karavanekørsel fra JYSK park med afgang kl. 12.00. Busbilletten kan du købe for kun 100 kr. lige her, men skynd dig at sikre din plads i bussen allerede nu, den første bus er allerede udsolgt!

Der er plads til alle i busserne, hvor fællesskabet og kærligheden til klubben samler alle – både børn og voksne. Fælles for alle er, at man bliver en del af den gode stemning allerede ved afgangen fra JYSK park.

Kampbilletten kan købes lige her. En voksenbillet koster 130 kr. mens en børnebillet (under 16 år) koster 80 kr. Der er ligeledes studie- og pensionistrabat. Fælles for alle billetter gælder, at billetprisen stiger 40 kr. per billet 24 timer før kampstart, så køb din billet allerede nu og spar penge.

Vi ses i Viborg! – og selvfølgelig også på søndag hjemme mod OB, hvor billetbarometeret begynder at nærme sig noget positivt!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen