30. maj 2018

Flinta forlænger, Salquist forsvinder

Flinta forlænger, Salquist forsvinder

SIF-anfører Dennis Flinta har forlænget sin kontrakt med ét år. Til gengæld har Tobias Salquist besluttet at søge andre muligheder og har dermed spillet sin sidste kamp for SIF i denne omgang.

34-årige Dennis Flinta sagde mandag ja til et kontrakttilbud om endnu et år i SIF. Dermed tager den erfarne SIF’er med næstflest kampe nogensinde for klubben – 361 – endnu en tørn i den røde trøje, hvor han i næste sæson skal være med til at indfri målet om hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Til gengæld har en anden forsvarer, Tobias Salquist, meddelt SIF at han forlader klubben ved kontraktudløb 31. juni. Salquist har valgt at søge andre muligheder. I forbindelse med sæsonafslutningsmiddagen på Restaurant 1A mandag aften takkede udviklingschef Jesper Stüker Salquist for indsatsen i SIF og ønskede ham al mulig held og lykke videre i karrieren. Tobias Salquist kom til SIF som U17-spiller og har dermed været igennem en stor del af klubbens talentudviklings-system. Bortset fra en enkelt sæson-afstikker til islandsk fodbold, har han spillet i SIF siden. Han er noteret for 50 kampe for SIF.

Også målmand Thomas Nørgaard har kontraktudløb ved udgangen af juni måned. Han har fået et tilbud om forlængelse, som han tygger på i sin ferie.

Dermed ser transfersituationen i SIF således ud:

Jens Martin Gammelby, solgt til Brøndby
Gustaf Nilsson, retur til Brøndby efter leje
Gregor Sikosek, retur til Brøndby efter leje
Mate Vatsadze, kontraktudløb
Tobias Salquist, kontraktudløb
Dennis Flinta, et-årig forlængelse
Thomas Nørgaard, overvejer kontrakttilbud

Spillertruppen er gået på ferie og vender tilbage på arbejde 18. juni for at indlede forberedelserne til den kommende sæson i 1. division. Der er sæsonpremiere den 29. juli.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen