20. oktober 2025

Vigtig sejr til U19 over EfB

U19 tilkæmpede sig tre point mod Esbjerg fB og spiller med i toppen af rækken. U17 tabte knebent til EfB, mens U14 spillede 1-1 i et intenst opgør mod AGF.

SIF U19-Esbjerg 2-1 (1-1)
1-0 Sebastian Christoffersen
2-1 Noah Munkholm
U19 skulle i gang med turneringskampe igen efter en pause på tre uger pga. en udsat kamp og landskampe.
Om det var det, der gjorde, at vores præstation var svingede, ved jeg ikke helt, men vores kvalitet på bolden var for dårlig, og vores beslutninger på bolden var for dårlige. Vi stod fint i vores organisation, og Esbjerg havde svært ved at skabe chancer. Kun på omstillinger blev de farlig.
Efter en time, fik vi scoret til 2-1 efter hjørnespark, og derefter var vi slet ikke direkte nok i vores spil. Vi var for tilfredse med bare at holde på bolden. De sidste 10-15 minutter kom vi til at være for passive, og overlod alt for meget til Esbjerg, men vi kæmpede den hjem med lidt held.
Skrevet af U19-cheftræner Kim Leth Andersen

SIF U17 – EfB: 1-2 (0-1)
Mål: David Stojanovic

Det blev i weekenden til et ærgerligt nederlag i kampen mod Esbjerg. Vi satte os på kampen fra start og havde allerede en afslutning på stolpen efter 30 sek. Desværre blev det igen ineffektivitet og manglende evne til at lande det rigtige sted i feltet, der blev det store tema, for vi gjorde meget godt mellem felterne.

Esbjerg kom foran på et selvmål, men med en udligning tidligt i 2. halvleg, så lignede det, at vi kunne vende kampen. Desværre fik Esbjerg et hjørnespark, hvorfra de sparkede 2. bolden i kassen på en flot afslutning. Vi trykkede på, men havde ikke tempo og kvalitet til at blive farlige i slutfasen.

Vi havde et meget stort overtag i kampen og med 21-2 i afslutninger, så skal vi gerne have noget med fra sådan en kamp. Vi var desværre ikke dygtige nok til at tage vare på overtaget, men der var meget godt at tage med fra kampen. Vi skal finde skarpheden frem mod Horsens i næste runde, så vi kan få hul på bylden hjemme på JYSK park.

Skrevet af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner

 

U14 – AGF 1-1 (1-1)
Mål: Carl Bugge
Vi tog i weekenden imod AGF i et tæt og intenst opgør. Vi kom godt fra land og efter 10 minutter bragte vi os foran, efter en flot tur af Carl Bugge.
To minutter senere udlignede AGF dog efter et hjørnespark. Vi var gode i presset, men havde det svært i spillet med bolden. Vi kom i undertal da vores målmand fik et gult kort. Vi fightede dog godt, men havde svært ved at komme ud af deres pres og genpres. Også efter vi igen var 11v11.
Vi fik dog vundet overtaget, og var især dygtige i vores høje Erobringsspil og genpres. Vi havde nogle gode muligheder til sidst, men greb den ikke.
Skrevet af U14-cheftræner Kasper Christensen
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 26.10. kl. 14.00
Scroll til toppen