17. april 2021

– Vi vidste, at vi kunne vende kampen

Jeppe Gertsen fik en blodtud og Nicolai Vallys scorede et i lørdagens kamp mod HB Køge, som SIF vandt 3-0.

Hver på sin måde spillede Jeppe Gertsen og Nicolai Vallys nogle af hovedrollerne i lørdagens sejr på 3-0 i Køge. Jeppe Gertsen ved at være en klippe i forsvaret og være med til at holde nullet – og pådrage sig en ordentlig blodtud i en duel i 1. halvleg, Nicolai Vallys ved at score, skabe chancer og lægge op til Magnus Mattssons mål.

– Det blev en lidt turbulent 1. halvleg, hvor vi ikke rigtigt får vores spil til at fungere. Vi kommer så ind efter pausen og får justeret vores pres, og det kommer til at fungere meget bedre. At vinde 3-0 her er flot, og vi er meget tilfredse, lød det fra Jeppe Gertsen.

– Vi snakkede om i pausen, at det ikke havde været vores bedste 1. halvleg, og at vi skulle fortsætte med at forsvare godt. Og så ved vi, at vi kan få vendt kampen, og det lykkedes også i dag, sagde Nicolai Vallys.

Se hele interviewet med de to SIF’ere i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen