19. februar 2023

”Vi fik en lærestreg”

SIFs cheftræner Kent Nielsen erkendte efter søndagens kamp, at FCK gav SIFerne en lærestreg i forhold til effektivitet og kynisme.

– Jeg må sige, at vi mødte et dygtigt hold, der straffede os hårdt. Det er også høj kvalitet. I bund og grund forsøgte vi med dét, vi nu havde på dagen, og jeg vil ikke stå her og slagte spillerne, fordi det endte med 3-0. I stedet vil jeg rose spillerne for at blive ved med at prøve, selv om vi fik nogle lussinger undervejs. Ja, vi begik nogle fejl, og dem må vi lære af. Men vi må også rose FCK, sagde cheftræner Kent Nielsen efter kampen og fortsatte.

– FCK gav os en lærestreg i, hvordan man tager vare på sine chancer, og det kendetegner selvfølgelig et godt fodboldhold, at man er dygtige, kyniske og effektive i begge ender. Det var vores modstandere i dag, sluttede Kent Nielsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen