11. maj 2021

Vallys tvivlsom til topkamp i Viborg

Nicolai Vallys har pådraget sig en skade, der gør ham tvivlsom til onsdagens topkamp mod Viborg. Kent Nielsen udtager derfor 19 spillere. 

Selv om SIF og Viborg er sikre på oprykning efter mandagens nederlag til Esbjerg, er der ære og førsteplads på spil, når de to nybagte superligahold mødes onsdag aften på Viborg Energi Arena. SIF-træner Kent Nielsen udtager da også et hold, der minder meget om det, han har udvalgt i de seneste kampe.

Der er tvivl om Nicolai Vallys, der har fået en skade og skal tjekkes ligesom Nicklas Røjkjær definitivt må sidde over på grund af en skade.

Kent Nielsen har efter tirsdagens træning, der foregik i højt humør efter mandagens oprykning, udtaget 19 spillere til kampen. Det betyder, at Valance Nambishi er tilbage i truppen for første gang i dette forår.

Stefán Teitur Thordarsson og Jeppe Spliid Gertsen er tilbage efter at de sad over i Esbjerg i torsdags pga skader.

Truppen til Viborg-kampen onsdag aften:
2. Rasmus Carstensen
4. Joel Felix
6. Pelle Mattsson
7. Nicolai Vallys
8. Stefán Teitur Thórdarson
9. Alexander Lind
10. Magnus Mattsson (anfører)
14. Mark Brink
15. Gustav Dahl
16. Stan van Bladeren (målmand)
17. Mads Kaalund
19. Nicklas Helenius
20. Tobias Salquist
21. Anders Klynge
22. Valance Nambishi
24. Jeppe Spliid Gertsen
27. Sebastian Jørgensen
29. Wessam Abou Ali
30. Patrik Gunnarsson (målmand)

På skadeslisten er i øjeblikket opført Oscar Hedvall, Milan Massop, Emil Holten og Anders Hagelskjær. Anders Sønderby spiller på U19-holdet, der onsdag møder FC Midtjylland.

Der er kampstart på Energi Viborg Arena kl. 19.00 onsdag aften. Kampen spilles uden udeholds-tilskuere, men kan ses direkte på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.30.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen