Under 400 billetter tilbage
De sidste billetter til pokalfinalen i Parken torsdag sælges fra SIF’s administrationskontor, der har åbent fra kl. 9 til 15 i dag og i morgen.
Med blot to dage til pokalfinalen i Parken er det ved at være sidste udkald til at købe billet. Efter at SIF tog salget af billetterne til SIF’s afsnit hjem (alle andre afsnit er udsolgt), er salget gået rigtig fint, og der vil være mellem 5.000 og 6.000 SIF-fans i Parken.
Der er under 400 billetter tilbage, og de sælges de næste to dage ,tirsdag og onsdag, fra SIF’s administrationskontor på 3. sal på JYSK park. Åbningstiden er fra kl. 9.00 til 15.00.