8. december 2021

U19-cheftræner Jesper Mikkelsen opnår PRO-licens

Silkeborg IFs cheftræner for U19-holdet, den tidligere topspiller Jesper Mikkelsen, har opnået den højest mulige træneruddannelse, UEFA PRO licens.

”Formålet er, at kursister erhverver sig viden, forudsætninger og kompetencer til at træne spillere på højeste niveau i Danmark eller internationalt.”

Sådan lyder det i DBUs beskrivelse af den højest mulige træneruddannelse på europæisk niveau, UEFA PRO, og den uddannelse er netop blevet gennemført af U19-cheftræner Jesper Mikkelsen.

– Formålet har ikke som sådan været at få diplomet i sig selv, men at dygtiggøre mig på mit felt, og det synes jeg virkelig er lykkedes. Jeg er helt klart blevet fodboldfagligt klogere, og jeg har fået nye perspektiver på trænergerningen og suget masser af inspiration fra andre klubber og fodboldkulturer, og jeg har lært en masse om mine egne styrker og svagheder som træner, siger Jesper Mikkelsen og fortsætter.

– Uddannelsen afsluttes med et større projekt, og her valgte jeg at fokusere på kommunikation og ledelse i kamp – og det er helt bestemt noget, som jeg allerede har arbejdet med at implementere i det daglige arbejde. Jeg har trukket på nogle af de nye redskaber i værktøjskassen for at hjælpe spillerne med at præstere bedst muligt, og jeg må samlet set sige, at DBU på trods af de udfordringer, som pandemien har medført, har fået strikket en rigtig god uddannelse sammen, som har gjort både mig og mine medkursister bedre og klogere, lyder det fra U19-cheftræneren.

Jesper Mikkelsen indstillede sin aktive karriere i februar 2015 og opnåede blandt andet 112 førsteholdskampe i SIF og et fransk eventyr i Troyes FC. Den tidligere anfører og gudsbenådede frisparksskytte overtog i 2015/16 tøjlerne for SIFs U17 elitehold, inden han fra sæsonen 2019/20 overtog klubbens ældste ungdomshold U19 elite – i øvrigt efter, at han året forinden havde ført U17-holdet frem til sølvmedaljer i U17 Ligaen.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Europa League playoff

Torsdag d. 18.08. kl. 18.00
Scroll til toppen

Menu