3. juni 2021

U17 skuffede mod OB

SIF gav dumme mål væk i 1. halvleg og var bagud 0-4 ved pausen. OB kunne tage hjem med sejr på 5-1 efter onsdagens U17-kamp på JYSK park.

Både resultatet og præstationen var skuffende, da SIF’s U17-hold onsdag eftermiddag tog imod OB på JYSK park. Fynboerne kunne tage hjem med en sejr på 5-1 efter føring på 4-0 ved pausen.

– Jeg havde håbet vi kunne komme med noget mere både offensivt og defensivt. Det var unødvendigt at der skulle stå 4-0 ved pause, men vi manglede kvalitet og gnist i begge ender. Vi må videre og ud at gøre det bedre næste gang, siger U17-træner Casper Røjkjær.

SIF’erne gav i 1. halvleg dumme mål væk, og da drengene ikke selv formåede at score på de chancer, der opstod, var cifrene på måltavlen nedslående 0-4.

Det blev mere lige i 2. halvleg, men der kom aldrig spænding i en kamp, der mere eller mindre var afgjort ved pausen.

SIF får chance for at revanchere sig på næste lørdag, 12. juni, når Vejle tager imod i VB Parken kl. 15.00.

Kampen i tal:
U17 Liga, onsdag 2. juni kl. 16 på JYSK park:
Silkeborg IF – OB 1-5 (0-4)
Mål: 0-1 Charly Nouck Horneman (12.), 0-2 Charly Nouck Horneman (20.), 0-3 Markus Jensen (28.), 0-4 Charly Nouck Horneman (45.), 1-4 Frederik Nedergaard (55.), 1-5 Valdemar Grymer (73.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen