24. juni 2021

U17: Højt tempo og sejr over FCM

Onsdag aften vandt SIF’s U17-drenge en flot sejr over FC Midtjylland, der dermed reelt måtte se mesterskabet glide til København.

SIF’s U17-drenge vandt onsdag aften en flot sejr på 2-1 over FC Midtjylland på EDC Arena i Ikast i en kamp med højt tempo og intensitet, som det ofte ses, når de to klubber mødes.

– FCM har duelleret med FCK om guldet helt indtil det sidste, derfor var jeg glad for at vi i dag beviste, at vi kan byde de bedste hold kamp til stregen, når vi rammer vores niveau, siger U17-træner Casper Røjkjær.

SIF’s sejr betød, at FC Midtjylland nu kun har en teoretisk chance for at indhente FC København på førstepladsen i sidste runde. FCM er tre point og en væsentligt dårligere målscore efter københavnerne.

Onsdagens kamp i Ikast bølgede især i 1. halvleg frem og tilbage, og det var sjældent, at et af holdene havde lange sekvenser med bolden. Til gengæld havde SIF gode muligheder, når drengene formåede at spille forbi hjemmeholdets første pres og komme afsted derfra. Det var også opskriften på de to mål, hvor Noah Sonne Kargo både ved Asbjørn Bøndergaards scoring i det 2. minut og Lasse Kaihøjs i det 20. stod for frispilningen.

Efter pausen var tingene en smule mere kontrolleret, og SIF lykkedes flere gange med at have fine opspil oppe på FCM’s halvdel. Skarpheden manglede dog.

FC Midtjylland havde også sine chancer til scoring, men generelt forsvarede SIF’erne sig godt og hjalp hinanden. Især i de sidste 15 minutter var SIF presset tilbage på banen, men formåede at køre sejren hjem.

SIF spiller sæsonens sidste kamp lørdag kl. 15.30 på JYSK park mod FC Nordsjælland. Allerede inden kampen ligger det dog fast, at SIF slutter ligaen på 10. pladsen.

Kampen i tal:
U17 Liga, 18. runde, onsdag 23. juni kl. 18.00 på EDC Arena i Ikast:
FC Midtjylland – Silkeborg IF 1-2 (1-2)
Mål: 0-1 Asbjørn Bøndergaard (2.), 1-1 August Priske (10.), 1-2 Lasse Kaihøj (22.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Sydbank Pokalen

Torsdag d. 23. september kl. 18.00

KØB BILLET TIL SIF-AGF
Mandag 20. sep kl. 19.00 

KLIK HER
close-link
Scroll til toppen

Menu