12. april 2021

U17: Et point efter flot comeback

Det blev 3-3 lørdag eftermiddag, da SIF’s U17-hold spillede mod Esbjerg på JYSK park. Udligningen faldt i sidste minut. 

SIF var bagud både 0-2 og 1-3, men formåede alligevel at hente point med 3-3 lørdag eftermiddag mod Esbjerg på JYSK park. Udligningen faldt i sidste minut ved Alexander Priesborg Madsen.

– Stor ros til drengene for at komme tilbage i kampen. Vi skal have løftet vores kvalitet med bolden til de kommende kampe, for der var simpelthen for meget rod i dag. Heldigvis var det allerede bedre i 2. halvleg.

Med 3-3 kom den nye forsøgs-regel i U17 Ligaen om straffesparks-konkurrence ved uafgjort i spil. I den disciplin var Esbjerg bedst, og med sejren i straffesparks-konkurrencen tog gæsterne to point med sig hjem, mens SIF måtte nøjes med ét.

SIF kom tidligt bagud efter et boldtab, som drengene ikke formåede at reparere. Derfra var det en rodet affære med Esbjerg i teten. Gæsterne pressede højt og aggressivt.

– Jeg synes, at vi stressede med bolden og formåede aldrig rigtigt at sætte noget godt spil sammen, vi lavede simpelthen for mange fejl på teknik og afleveringer, siger U17-træner Casper Røjkjær, der måtte se Esbjerg komme yderligere foran inden pausen.

Efter pausen blev det et mere lige kampbillede, og SIF spillede med et bedre udtryk og fik udnyttet nogle af de rum, Esbjerg gav væk bag deres høje pres. SIF kom på 2-1 ved Simon Ryberg, og Esbjerg scorede derefter til 1-3 på et tidligt indlæg.

– Men drengene viste god moral og vi fik kriget sig tilbage i kampen på et flot mål af Malthe Wallin inden Alexander til sidst kunne udligne, siger Casper Røjkjær.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 17. runde, lørdag 10. april kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – Esbjerg fB 3-3 (0-2)
Mål: 0-1 Nikolaj Lund (2.), 0-2 Bendix Steensbeck Bennetzen (18.), 1-2 Simon Ryberg (61.), 1-3 Lasse Lauridsen (67.), 2-3 Malthe Wallin (81.) 3-3 Alexander Priesborg Madsen (90.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen