13. september 2023

U15-sejr i testkamp

SIF’s U15-drenge slog i weekenden Lyseng i en træningskamp, hvor Lucas Borg og David Stojanovic stod for scoringerne.

SIFU15 – IF Lyseng – 3-1 (1-1)
Mål: Lucas Borg og David Stojanovic x2

Vi spillede i weekenden en træningskamp mod IF Lyseng, som spiller i Liga 1 til dagligt. Det var en god træningskamp, hvor drengene fik vist sig godt frem.

Vi startede godt med at spille fremadrettet fodbold, men efter lidt tid, så manglede vi tempo i vores boldomgang, og vi lukkede dem derfor ind i kampen, og vi havde det lidt svært ved at matche deres fysik og power.
Vi fik dog fat i kampen igen i midten af første halvleg, og spillede os til nogle gode chancer. Det resulterede også i en 1-0 scoring af Lucas Borg på et flot oplæg af Jibril Dezhkam.
Desværre udlignede Lyseng inden pausen, hvor vi var uafstemte og uafklaret i vores forsvarsspil.

I anden halvleg stod der SIF på det hele. Vi spillede med tempo og få berøringer, hvilket gjorde at Lyseng havde det svært. Vi løste vores opbygningsspil godt med tålmodighed, og der var god bevægelse i vores gennembrudsspil.
Vi manglede dog skarphed i afslutningsspillet, så sejren kunne have været større end den var.

Alt i alt var det en rigtig god træningskamp, og vi fik mange spillere i spil, som ikke har spillet så mange minutter endnu. Alle viste sig godt frem, og vi hjalp hinanden hele vejen rundt. Det var fedt at se, og nu gælder det om at tage disse positive ting med videre mod Horsens i næste uge, når turneringen skal i gang igen.

Af: Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 10.11. kl. 14.00
Scroll til toppen