2. oktober 2018

U14 overvandt mareridts-start

U14 overvandt mareridts-start

Selv om SIF’s U14-drenge var bagud 0-3 efter 15 minutter i Mariager lykkedes det alligevel at få point med hjem.

SIF’s U14-drenge var bagud 0-3, da der var spillet et kvarter af søndagens kamp mod Mariager. Alligevel lykkedes det drengene at komme igen og tage hjem med det ene point efter slutfacit på 3-3.

– Vi kunne slet ikke håndtere et par af deres fysisk stærke spillere, og vi var fra start for dårlige til at reparere for hinanden. De løb igennem os af to omgange og scorede på en standard i en periode, hvor vi var horrible med bolden og hver især brugte alt for mange berøringer, siger træner Peter Ager Kristensen om den skæve SIF-start.

Nede 0-3 begyndte SIF-drengene at kæmpe sig tilbage og fik reduceret før pausen, da Oskar Juhl Steinicke stjal en bold højt på banen. Derfra dominerede SIF resten af kampen og kom på 3-2 ved Victor Sinnerup efter et godt angreb, mens Mathias Broman udlignede på en afslutning fra distancen.

– Vi jagtede sejren, men manglede kvalitet og bedre beslutningsevne på sidste tredjedel. Dermed blev det kun rigtigt farlige få gange. Jeg er glad for, at vi viste lidt karakter og kom igen nede 3-0. Vi har et uhyggeligt lavt bundniveau, som vi må forsøge at løfte, så vi kan spille hele kampen på et mere stabilt niveau, konstaterer Peter Ager Kristensen.

U14-drengene får chancen for at vise et konstant stabilt niveau allerede på lørdag, hvor FK Viborg kommer på besøg på Søholt med kampstart kl. 10.00.

Kampen i tal:
U14, Liga 1, 8. runde, søndag 30. september kl. 10.30 på Mariager Stadion:
Mariager IK- Silkeborg IF 3-3 (3-1)
Mål for SIF: Oskar Juhl Steinicke, Victor Sinnerup og Mathias Broman.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen