21. marts 2021

U13 og U14 i kamp igen: Helt vildt fedt trods nederlag

SIF’s U13- og U14-hold var lørdag i kamp efter lang tids pause. De to hold spillede træningskampe i Vejle, hvor det blev to smalle nederlag.

To smalle nederlag – 1-2 for U14-holdet og 3-4 for U13 – kunne ikke overskygge glæden ved igen at være i kamp for SIF’s U13- og U14-hold, der lørdag var i Vejle og spille to træningskampe. Drengene har måttet undvære kampe og træne i små grupper hele vinteren på grund af corona-restriktionerne.

– Det var helt vildt fedt at spille igen, lyder det således fra U14-træner Oliver Quottrup.

Trods nederlaget blev det en lige kamp med mange chancer og høj intensitet, hvor SIF-holdet leverede en udmærket præstation. Kampen var forholdsvist rodet med mange omstillinger, men SIF-drengene tog fin kontrol og var bedst i første halvleg.

– Vi fik erobret en masse bolde og var dygtige til at spille fremad. Vi scorede på en super dybdebold kort efter Vejle havde brændt et straffespark, fortæller Oliver Quottrup.

I 2. halvleg ændrede Vejle på deres positioner, og det havde SIF’erne svært ved at sortere. Drengene blev lidt for passive, og det var først de sidste 10-12 minutter SIF løftede kvaliteten igen. På det tidspunkt havde Vejle allerede lavet to mål.

– Vi skulle have lavet flere mål, men overordnet var vores energi og udtryk bestemt noget, vi bør kunne bygge videre på, siger U14-træneren.

“Naivt, uden omtanke og ansvarsløst”
SIF’s U13-drenge måtte også notere sig et nederlag, og det blev grundlagt allerede i kampens indledning. SIF-drengene “fejrede” nemlig at være tilbage i kamp med 20 minutter, hvor de spillede “naivt, uden omtanke og ansvarsløst,” som U13-træner Nicolaj Bækgaard formulerer det.

Dermed stod der 3-0 til værterne inden vi SIF så overtog kampen.

– Vi så lidt rustne ud på indsats og attitude, men på færdigheder og relationer var det opløftende. Vi tilspiller os mange store chancer og tillader kun få i mod. I dag var vores modstander bedre til at sparke dem ind end os, så ærgerligt nederlag, siger Nicolaj Bækgaard og tilføjer:

– Jeg synes dog det var positivt at se, hvad vi evner, og når vi lige kommer i kamp mode igen rent mentalt, har vi et fornuftigt fundament at udvikle på i den her gruppe.

Kampene i tal:
U14, træningskamp, lørdag 20. marts i Vejle:
Vejle – Silkeborg IF 2-1 (0-1)
Mål for SIF: Sebastian Christoffersen

U13, træningskamp, lørdag 20. marts i Vejle:
Vejle – Silkeborg IF 4-3 (3-1)
Målscorere for SIF: Silas Pasgaard, Nicolas Bødker Olesen og William Sulejmani Faber.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen