7. maj 2018

U13-drenge strutter af overskud

U13-drenge strutter af overskud

SIF’s U13-hold vinder stort på stribe. I weekenden blev det til 11-0 over Galten.

SIF’s U13-drenge spillede søndag en god kamp, da det blev til endnu en storsejr, dennegang 11-0 over Galten på Søholt.

– Førstepres og udnyttelse af chancer er de eneste ting, vi ikke er tilfredse med. Vi viser stort overskud med bolden, og en enorm løbevillighed, selvom varmen tog hårdt på drengene.
Chancer var der nok af, og vi evner at producere meget kvalificerede afslutninger fra distancen, mens vi var knapt så gode inde i feltet, hvor vi stressede for meget, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard, der også har bemærket, at de mange sejre har haft en positiv effekt på hans drenge.

– Drengene ser skarpe ud for tiden, og det bliver spændende at se om de kan finde samme kvalitet frem, når tempoet bliver skruet op til KIA cup, siger han om ungdomseliteturneringen i Esbjerg, som SIF deltager i i Kristi Himmelfartsferien.

Bedst på dagen for SIF var Victor Sinnerup.

Kampen i tal:
U13 drenge liga 2, 8. runde, søndag 6. maj kl. 13.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Galten 11-0 (5-0)
Målscorere: Daniel Tinning (3), Victor Sinnerup (2), Rasmus Andersen (2), Mathias Broman (2), Oscar Steincke og Gustav Balle.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen