30. oktober 2021

Truppen mod SønderjyskE

Cheftræner Kent Nielsen har udtaget 19 spillere til søndagens udekamp i Haderslev. Oliver Sonne er med for Søhøjlandets Helte.

3F Superligaen, 14. runde – søndag den 31. oktober 2021 klokken 20.00 på Sydbank Park i Haderslev.
SønderjyskE – Silkeborg IF

19 SIFere rejser til søndagens sene kamp i Haderslev:

Nicolai Larsen
Stan van Bladeren
Alexander Busch
Joel Felix
Oliver Sonne
Rasmus Carstensen
Tobias Salquist
Gustav Marcussen
Nicklas Røjkjær
Mark Brink
Robert Gojani
Stefán Teitur Thórdarson
Andreas Oggesen
Nicolai Vallys
Anders Klynge
Sebastian Jørgensen
Frederik Carstensen
Nicklas Helenius
Søren Tengstedt

André Calisir er ude med karantæne.

– Vi forventer, at det bliver endnu et tæt opgør i en altid tæt Superliga, og vi har meget stor respekt for SønderjyskE. Det er et dynamisk og velorganiseret hold, som holder en god fart og er dygtige i mange facetter – de er gode på standarder, kører hurtige omstillinger, de er dedikerede og har masser af fysik og power. Og så synes jeg, at de kontinuerligt er blevet bedre og bedre, og deres seneste kampe viser jo også, at de kan være med mod hvem som helst. Vi ærgrede os selv over at smide point i slutfasen mod OB i søndags, men SønderjyskE led velsagtens en endnu hårdere skæbne ved at tabe i den absolutte overtid i Herning – i en kamp, hvor de ellers havde fortjent mere mod landets pt. bedste hold. Inden den kamp fik de point mod FCK – så vi kigger overhovedet ikke på, at de ligger næstsidst – men på, at det er et hold med stor kvalitet, som vi skal møde. Vi ved godt, at det bliver bøvlet og svært og vil koste meget energi. Vi skal være smarte, kreative, bevægelige og stå imod deres fysik, og alt i alt går vi ind til kampen med stor respekt til at supplere vores lige så store tro på egne evner, siger Kent Nielsen op til opgøret.

Kampen vises på TV3 Sport og Viaplay, men opleves selvfølgelig bedst live – billetter her. Der gøres opmærksom på, at SIF-tilhængere skal købe billet til KRIFA Tribunen. SIF-fanfraktionen Stoltheden har 10 års jubilæum og sender en stor flok afsted – mens der også kommer support fra fraktionen SIF Hovedstaden. Kom og støt SIF i Haderslev og deltag i den gode stemning!

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Europa League playoff

Torsdag d. 18.08. kl. 18.00
Scroll til toppen

Menu