13. november 2022

”Træt og ærgerlig”

Anders Klynge var efter 2-0 nederlaget til Lyngby skuffet og frustreret, men kunne trods alt glæde sig over et 2022 med oplevelser, der giver forhåbninger om endnu mere i 2023.

– Jeg er træt og ærgerlig efter det her resultat – det er en elendig følelse, jeg står med her efter kampen. Vi manglede både kvalitet og energi i vores spil, og i de afgørende situationer manglede vi den skarphed, som er nødvendig, hvis man skal vinde fodboldkampe. Vi manglede det sidste i de fleste situationer i dag, og det må man ikke, hvis man vil vinde fodboldkampe. I 1. halvleg kom vi frem til et par gode muligheder, men vi gav også Lyngby for mange omstillinger, så det var en blandet følelse, vi sad med i pausen. Dog troede vi på, at hvis vi skruede op for tempoet og koncentrerede os i de afgørende situationer, kunne vi score nogle mål, men det lykkedes vi ikke med desværre, kom det fra den hårdtarbejdende midtbanemand, Anders Klynge, inden han reflekterede over et samlet 2022 samt en tiltrængt vinterpause, der nu venter.

– Lige nu står man med en forfærdelig følelse, for vi vil altid vinde, når vi går på banen. Men når vi er videre fra kampen i dag, kan vi se tilbage på et fantastisk 2022, hvor vi har haft mange kampe her i efteråret, hvilket bare gør vinterpausen endnu mere tiltrængt. Nu handler det om at lade batterierne op, så vi er klar efter vinterpausen, sagde han og fortsatte.

– Vi har haft et utroligt flot år med mange flotte præstationer, vi vandt bronze og spillede europæiske kampe, hvor vi gjorde det godt, så der er mange ting, vi kan være tilfredse med ved 2022. Og selv om vi tabte i dag, ligger vi stadig med i toppen af ligaen, så det handler om, at vi skal være fuldt fokuserede, når vi vender tilbage fra vinterpausen, så vi kan sikre en plads i Top 6. Vi har fem kampe til at afgøre, om vi ender i den sjove halvdel eller ej, så der skal vi sørge for at gribe de muligheder, der kommer vores vej, lød det afslutningsvis fra Anders Klynge.

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen