15. oktober 2022

Topkamp og fanzone mandag aften

Mandag klokken 19.00 byder Silkeborg IF på topopgør i 3F Superligaen, når Randers FC kommer på besøg. Både fanzonen og SIF-Shoppen er åben fra klokken 17.00.

Hvem husker ikke den seneste hjemmekamp mod Randers, hvor Nicklas Helenius i kampens døende sekunder sendte JYSK park og hele Silkeborg ud i en stor jubelrus? Se det her og bliv klar til mandagens kamp!

Mandag kommer hestene fra Randers nemlig atter på besøg – og igen i en kamp, hvor tre ekstremt vigtige point står på spil. Før kampen holder fanzonen og SIF-shoppen naturligvis åbent som sædvanligt – begge fra klokken 17.00, og SIF-shoppen holder ydermere åbent en time efter slutfløjtet.

Fanzonen står klar med happy ½ hour den første halve time, hvor man mellem kl. 17 og 17.30 kan få en fadøl til kun 25 kr. – herefter er prisen 40 kr. Silkeborg Slagteren leverer igen lækkerier til ganen i form af bøfsandwich og franske hotdogs, ligesom panna-banen også vil være at finde i fanzonen. Som noget nyt får vi mandag besøg af McDonalds og Peter Larsen kaffe i fanzonen, hvor de fra en flot kaffevogn under hele fanzonen vil dele gratis kaffe ud.

Som altid sørges der for hyggelig stemning og god musik i fanzonen, så alle kan komme i den helt rigtige stemning, inden tribunerne kalder.

Køb din billet til den vigtige kamp på https://billet.silkeborgif.com/.

Vi ses, Silkeborg!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen