19. november 2019

Tag på skattejagt på JYSK park

Tag på skattejagt på JYSK park

Hjælp SIFosis med at finde koden til deres kiste. Sjov skattejagt for alle børn på søndag inden SIF-Esbjerg.

Der bliver masser af sjov for børnene på søndag, når SIF spiller superligakamp mod Esbjerg. Inden kampen arrangerer SIF skattejagt for alle børn, hvor de rundt om JYSK park skal løse forskellige opgaver for at finde koden til SIFosis kiste, så der kan blive stemning under kampen inde på stadion.

Skattejagten starter fra kl. 12.00 på hjørnet ved Billethuset, hvor der plejer at være fanzone. Alle er velkomne, og børn og forældre sendes afsted på jagten, i takt med at de ankommer. Skattejagten varer frem til kl. 13.30, hvor der er flagmarch inde på JYSK park.

Skattejagten foregår med forskellige poster, der alle udfordrer børnenes bold-færdigheder.

SIF arrangerer samtidig straffesparks-konkurrence på kunstgræsbanen, og det hele er tilrettelagt, så børnene kan nå at være med i begge dele – og stadig nå flagmarchen en halv time før kickoff.

Skattejagten kræver ingen tilmelding. Mød blot op og vær med.

Tilmeld dig Burger Kings straffesparkskonkurrence her. 

Børnenes program på søndag:
12.00: Skattejagten åbner i hjørnet ved Billethuset og Café Carlsberg.
12.30: 1. runde af Burger Kings straffesparkskonkurrence på Søholts Kunstgræsbane.
13.10: 2. runde af Burger Kings straffesparkskonkurrence på Søholts Kunstgræsbane.
13.30: Flagmarch fra Familiehjørnet (hvor skattejagten også slutter)
14.00: Kickoff SIF-Esbjerg på JYSK park
14.45: Finale i Burger Kings straffesparkskonkurrence på JYSK park (3 deltagere)

Læs mere om Burger Kings straffesparkskonkurrence her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu