6. april 2024

Tag med til Brøndby: Læs alt om udeturen her

Mandag aften gælder det Brøndby ude i 3F Superligaens mesterskabsspil. Læs alt om turen her. Bemærk det er IKKE muligt at købe billet online, de bliver solgt ved udebaneafsnittet når dørene åbner.

Kampen & Historik
Siden vi sidst besøgte Brøndby Stadion er top-6 sikret og lidt mere end det ene ben er solidt plantet i Pokalfinalen 2024. Der kan med andre ord spilles med større frihed i forsøget på at drille guldfavoritterne og i jagten på første Superliga sejr… i lang tid.

Når der fløjtes til kamp på Brøndby Stadion mandag d. 8. april kl. 19.00 fløjtes der op til en svær kamp, som det næsten altid er mod Brøndby. Sidste interne møde var også på netop Brøndby Stadion og med den optankede selvtillid fra to påskeopgør på JYSK park er lagt op til en kærkommen revanche i jagten på 3 point.

Billetsalg
Det er ikke muligt at købe billet online til kampen. Har man allerede købt billet eller har man en udvekslingsbillet kan de selvfølgelig bruges på almindeligvis.

Billetter kan i stedet for købes i døren ved udebaneafsnittet, som ligger hvor det plejer.

Vi opdaterer løbende hvis situationen omkring billetsalget ændrer sig.

Voksne: 120 kr.
Børn u. 16: 40 kr.

Bustur
Der arrangeres ikke bus til kampen.

Ankomst i bil
Vi henviser til at private biler parkerer nord/nordvest for Brøndby Stadion. Der er bl.a. pladser ved SOSU H med indkørsel fra Brøndby Møllevej eller rundt om Brøndby Rådhus. Begge steder er i gåafstand fra udebaneafsnittet.

Brøndby Stadion bliver velbesøgt på kampdagen, så kom i god tid for at få en plads og undgå en længere gåtur.

Offentlig transport
De nærmeste S-togsstationer er Glostrup station og Brøndbyøster station.
Herfra kan busserne 13, 130, 166 og 500S benyttes til stoppestedet Gilhøj Centret, der ligger lige ved indgangen til stadionområdet og udebaneafsnittet nord fra.

Se www.rejseplanen.dk for din præcise rejse.

Tilskuerinfo
Adressen er:
Brøndby Stadion
Brøndby Stadion 30
2605 Brøndby

Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 17.30

Udebaneafsnittet er beliggende på Stavnskær Elektrik-tribunen, på det nordøstlige hjørne af Brøndby stadion.

TV
Er du forhindret i at tage turen til Brøndby Stadion kan kampen ses på TV3+

Karantæne & karantæne fare
Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantæne til denne kamp.
Ingen spillere fra Brøndby IF er i karantæne til denne kamp.

Alexander Busch 18 point (SIF), Mark Brink 17 point (SIF), Lubambo Musonda 16 point (SIF), Alexander Lind 48 point (SIF), Oliver Sonne 31 point (SIF)

Mathias Kvistgaarden 16 point (BIF), Mathias Greve 16 point (BIF), Henrik Heggheim 50 point (BIF), Josip Radosevic 14 point (BIF)

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen