29. september 2022

Støt Søhøjlandets Helte på søndag

Tre vigtige point står på spil, når SIF søndag tager imod AC Horsens på JYSK park. Læs mere om fanzonen og hyldesten til de danske veteraner her.

På søndag står den endelig igen på 3F Superliga-bold på JYSK park. Det sker når, AC Horsens kommer på besøg i en kamp, hvor 3 meget vigtige point står på spil.

Vær med til at hylde danske veteraner
Til denne kamp hylder vi vores lokale soldaterveteraner, der er vendt hjem fra krigszoner. Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2022, som Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af landets kommuner samt en lang række førende professionelle fodbold-, håndbold- og ishockeyklubber står bag.

Til kampen vil SIF spille i en trøje, der markerer Veteran Match 2022 med et særligt tryk. De brugte trøjer fra kampen vil efterfølgende komme på auktion, hvor alle pengene vil gå til DIF’s Soldaterprojekt. Mere info om denne auktion følger. I fanzonen og i boderne vil det også være muligt at købe en specialdesignet pin, som har til formål at støtte og rejse penge til DIF Soldaterprojekts arbejde for veteranerne ude i landets idrætsforeninger.

Vi håber, at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen efter at have kæmpet for Danmark i barske områder.

Kom i fanzonen før kampen
Fanzonen åbner kl. 12.00 og inviterer igen på hygge og god stemning. Der vil være godt til ganen og happy ½ hour fra 12.00-12.30 med fadøl til 25 kr – herefter er prisen 40 kr. for en fadøl. Panna-banen fra Winther Sport & Fritid vil igen være at finde, ligesom Theis også kigger forbi med en overraskelse til de første børn i fanzonen.

I anledningen af Veteranmatch vil det i Fanzonen også være muligt at møde veteraner og høre mere om det arbejde, som DIF Soldaterprojekt laver med henblik på at skabe en tryg og sund fremtid for danske veteraner. Blandt andet kan du lære mere om DIF Safe Zones, som er lokale idrætstilbud for skadede veteraner – fysisk såvel som psykisk. I disse Safe Zones har veteranerne mulighed for at træne i selskab med ligesindede veteraner i trygge rammer. Der vil som nævnt også blive solgt særlige Veteran Match-pins i fanzonen.

Billetkøb
Billetter og sæsonkort/abonnement kan som altid købes på billet.silkeborgif.com

Vi ser frem til at se så mange som muligt til en dag, der står i veteranernes tegn.
Vi ses, Silkeborg!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen