6. april 2023

“Spillerne skal have ros for deres ro”

Kent Nielsen havde ikke behov for at tale med store bogstaver i pausen, selv om SIF var i pokalproblemer mod Sønderjyske.

Man skulle tro, Kent Nielsen havde råbt og skreget af sine spillere i pausen af pokalkampen mod Sønderjyske torsdag.

Nede 0-2 og faretruende tæt på en pokaloverraskelse af de grimme var der behov for handling fra den rutinerede SIF-chef.

– Tjoh, men der var mere brug for at skabe ro. Jeg kan sagtens råbe rigtig højt, men der var behov for, at vi fandt tilbage til vores dyder, og der var masser af tid til det. Så det skal spillerne have ros for at tage ind. Jeg synes, vi var rigtig gode i anden halvleg, og det var fortjent, vi gik videre, sagde Kent Nielsen, der selvfølgelig aldrig var i nærheden af panik.

– Nej, for sådan er pokalfodbold. Det er det, turneringen kan. Sønderjyske spillede en fin første halvleg, men deres scoringer kom på en stor fejl og et selvmål. En pause kan gøre meget for det hold, der er i vanskeligheder, og det hjalp, at vi byttede backs og fik sat Mark Brink ind i motorrummet.

Silkeborg IF fik vendt pokalkampen ved hjælp af et selvmål samt scoringer af Søren Tengstedt og Alexander Busch.

Du kan få styr på kampfakta og læse et referat af kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen